- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
468

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vesterleden
468
Nu at indlade sig nærmere paa disse indskrænkede og an
svarlige [d]og derfor ikke mindre selvraadige, men langt fræk
kere og grusommere Kirke-Fyrsters Bedrifter, lønner vist
nok i sig selv kun daarlig Umagen, men er dog nødvendigt, da
det ingenlunde var for intet, de blev saa ilde berygtede, som man
veed, de er, men de spillede virkelig en Hoved-Rolle i Halvøens
samtidige Historie og bragde det store Oprør mod Kirke-Magten
til Udbrud.
Først maae vi nu rette den selv hos studeerte Folk sædvan
lige Fordom, at hvad man nu kalder »Kirke-Staten«, lige
fra Hildebrands Tid, var et Italiensk Kirke-Rige, der mærke
lig bidrog til at befeste Pave-Magten;thi saa længe Paverne,
som Christi Statholdere, var uindskrænkede Fyrster i det store,
usynlige, Kirke-Rige, havde de i det Lille og Haandgribelige
endnu mindre verdslig Magt og Myndighed, end Keiserne efter
Hohenstaufernes Tid i det Hellige Romerske Rige. Hvad
der allerede blev sagt om Pavedømmets Skyts-Engel, Karl den
Store, at han blev mindre, jo nærmere man kom ham, det
gjaldt i alle Maader om de stormægtige Paver, der ingensteds
betød mindre end i Rom og Italien, hvor man pleiede at be
handle dem, som de haandgribelige Afguder behandledes
fra Arilds-Tid, saa først da de sank ned til deres egne «Tjene
res Tjenere«, hvis geistlige «Torden og Lynild« man blæste
ad, først da blev deres Personer «hellige og uforkrænkelige,* og
Italienerne fandt det nu i sin Orden, at Paverne gjorde sig
baade dette Fortrin, deres store Indkomster og den lille Kirke
stat, som deres » Krongods, « saa nyttige som mueligt.
I sit berygtede Fyrste-Speil (il Principe) betragter derfor
Machiavel, hint Pavelige Kløverblads Samtidige, paa den ene
Side Pavemagten i Italien som deres Værk, og paa den an
den Side den Tryghed, hvormed de i alle deres personlige For
hold kunde bide Hovedet afSkam, for [som] en særdeles Lykke,
man vel kunde misunde dem, men aldrig fortænke dem i, de
betjende sig af **).
*) Sismondis Italienske Historie X. Kapitel 77 og 79.
**) Fyrste-Speilet, især dets Ilte Kapitel.
saa hvad der brast for ham kunde umuelig bære for hans Efter-
mænd. Disse stilede da ikke heller nær saa høit, og de tre Navn-
kundigste: Alexander den Sjette (1492) Julius den Anden
(1503) og Leo den Tiende (1513) viste kun Verden, hvor grue-
lig og selv nederdrægtig det store Levebrød og Levningerne af
den Ypperstepræstelige Myndighed kunde misbruges*).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free