Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
vidste det, saa Alting tegnede godt, nåar Venetianerne vilde
fundet sig i at give Faenzaogßimini tilbage, som de i den
forvirrede Tid havde listet til sig; men de holdt som sædvanlig
paa hvad de havde, og i sin Harme greb Julius da til det for
tvivlede Middel at slutte Forbund med alle Barbarerne mod
Italiens sidste Haab. Herved vristede han virkelig ikke blot
Faenza og Rimini fra Venetianerne, men selv Ravenna,
hvorpaa de havde vundet Hævd, og havde derfor den samlede
Kirkestat faaet nogen Historie, maatte Julius blevet dens He
ros. Nu derimod maa man vel baade græde og lee over en saa
dan Heltegierning af «Christi Statholder*, og dog blev det hans
Eneste, thi hans Forbund med de udplyndrede og udmattede
Venetianer, om at uddrive «Barbarerne*, kom aabenbar for
silde, og neppe havde han ved Spaniers og Schweitseres
Hjelp faaet Bugt med Franskmændene, før (1513) hans
Timeglas var udrundet*).
Machiavel, som paa denne Tid skrev sit berygtede Fyrste-
Speil, spaaede nok, at hvad der var saa godt begyndt, skulde
under Mediceeren Johan, der nu (1513) som Leo den Tien
de, i sin blomstrende Alder, besteg Pave-Thronen, herlig fuld
endes**); men hvad enten man betragter Leo eller hans Bro
dersøn Lorenzo i Florens, kan man vist nok fristes til at
drage den Florentinske Haandskrivers Oprigtighed i Tvivl, da
begge disse Mediceer var høist übetydelige Personer, som
fulgde Strømmen og bares af Strømmen til al den Navnkundig
hed, de har opnaaet. Fattig var da ogsaa denneLorenzo,
nåar han ikke forbyttedes med sin Farfader og Navner Loren
zo den Storladne, og skiøndt Leo fornemmelig i Kirke-Histo
rien blev hardtad den Navnkundigste af alle Paver, veed vi dog,
han har kun «Pavens Pestilens« Morten Luther, derfor at
takke. Vel har han faaet mange Lovtaler for sin gavmilde Un
derstøttelse af Vidskab og Konst, og da især som en stor
Velynder af Konstens Halvguder: RafaelogMichelAngelo,
men Italienerne sige selv, han var en Ødeland, der efter Lune
øste ud iflæng, og satte kun sin Glæde i Jagt, Gildeslag og
Narrestreger***). Det Eneste, hvori han lignede sin Formand,
var da Lysten til at afrunde Kirkestaten med Ferrara, men
kun med de lumpneste Midler vovede han at bekæmpe dets
*) Sismondi XIII. K. 105. XIV. K. 106. 8-10.
**) Sammest. XIV. K. 111. Fyrste-Speilet. K. XXVI.
***) Sammest. XIV. K. 113.
473
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
