Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
476
Hvad denne Sortebroder (Dominicaner) fra Ferrara (født
1452) som Sjælesørger egenlig førde i sit Skjold, bliver det
Kirke-Historiens Sag at oplyse, men som en stormende Fri
heds-Prædikant og henrivende Folketaler, tilhører han saame
get mere Stats-Historien, som det ingenlunde var med Middel
alderens kirkelige Vildfarelser, men med Nyaarstidens Laster,
han prøvede Styrke. Allerede iLorenzos Dage opslog han sin
Talerstol i Florens, og hvad Indtryk han gjorde, kan man
allerede deraf slutte, at Lorenzo, der kun forgiæves havde søgt
hans Venskab, lod ham paa sin Dødsseng kalde, men at dervar
Staal i ham, seer man deraf, at han ingenlunde vilde meddele
Lorenzo den kirkelige Afløsning, uden han vilde opgivet sit
uretmæssige Herredømme over Fristaden*).
Bod og Bedring var Savonarolas Løsen, og Døden som
Syndens Sold : Guds Straffedom over Italien, var hans Trudsel
og Hoved-Spaadom, og nåar man husker, at Afskummet, Alex
ander den Sjette, besteg Pavestolen samme Aar, som Loren
zo den Storladne døde, og atFranskmændeneto Aar efter
(1494), under Karl den Ottende, oversvømmede og mishand
lede Italien, da maa det kun forundre os, at Florens varden
eneste Stad, hvor Folket, ved Sortebroderens Tordentaler, slo
ges med Rædsel og lovede Bod. Den eneste Trøst, Savonarola
gav Florens og hele Italien, var derimod ikke nær saa vel
grundet som hans Tugt og Trudsel, thi det var den Aabenba
ring, at Karl den Ottende var Guds Redskab til at fordrive
Italiens Tyranner og reformere baade Kirken og Staten, og
hvor naturligt end dette Franske Haab, fra Karl den Stores
Dage, bestandig falder Italienerne, viser det dog megen Luf
tighed hos deres Reformator, og maatte, da det ret øiensynlig
skuffede, forberede hans Undergang. Hertil kom endnu Pa
vens og den lystige Ungdoms Bisterhed over en stærk og stræng
Sædelære, som i deres Øine var det værste Ki ætteri, saa det
*) Sismondi XII. 65—69, men Savonarola maa, efter Øienvidnet Phi-
lip Comines udtrykkelige Forsikkring, være kommet til Florens allerede 1483.
stod en Kosmo i Spidsen (1537—74) og netop 200 Aars senere
(1737) sluttede en Kosmosen [Kosmosøn] Troppen.
Langt vigtigere end Navnene paa daarlige Storhertuger er
imidlerlid Florentinernes Dødskamp giennem en heel Men-
neske-Alder (1494—1531) og Pisas fortvivlede Opstand (1494
—1509) thi begge Dele staae i den nøieste Forbindelse med Ita-
liens mislykkede Reformation ved Girolamo (Hieronymus)
Savonarola.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
