Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
498
meiser og Drillerier, som høre til for at grunde noget Stort og
Varigt i en smaalig og vægelsindet Verden.
Helte, saavelsom Digtere og Damer, udspille sædvanlig deres
glimrende Rolle i Ungdommen, men er end Moses den største,
saa er han dog ingenlunde den eneste Undtagelse, da alt Stort
maa have Stunder til4 at modnes, og Albuquerque er En af de
klareste Undtagelser fra Regelen ; thi om ham, hvis Persiske og
Indiske Tog gjorde en Opsigt, som Alexander den Stores,
hører man slet Intet, før han havde fyldt sine halvtredsinds
tyve Aar, da han (1503) førstegang var i det Indiske Farvand
og udspeidede sin tilkommende Virkekreds. Denne store Virke
kreds kom til at strække sig fra det Røde Hav til det Chi ne
si ske, og gjennem to Aarhundreder, thi vel var det kun som
Krydser paa Arabiens og Persiens Kyst, han (1506) stak ud,
mens Alm eida var Indisk Sætte-Konge, men han havde dog
fuld Raadighed over sin lille Flaade, og Kongebrev i Lommen
paa, at, nåar Al meid as Aar var omme (1508), skulde han
staae for Styret alene.
Kongen af Portugal havde, som sagt, antåget Titel af «Herre
over Æthiopiens, [Arabiens,] Persiens og Indiens Erobring,
Handel og Søfart«, og skiøndt «Erobring« ingenlunde er den
bedste Maade at befordre Handel og Søfart paa, saa synes det
dog ikke blot altid den Letteste, men var aabenbar den Eneste,
der kunde give den Ostindiske og Chinesiske Handel en saa
urimelig Gang, som den over det store, vilde Hav, fra Ganges
til Taio, og skal et Øiemed naaes, maae passende Midler an
vendes, saa her nødes vi, ligesom Malebarer, Mohrer og
Malaier, til at finde os i «Krigens Ret«, skiøndt den er haard
at døie. Glemmes maa det heller ikke, at denne Ret var den
Eneste, der gjaldt mellem Folkene i disse Egne, og mod dem af
Mahomeds Tro havde desuden i det mindste Forsynet og
Menneske-Aanden Giengiældelsens Ret.
Vi har bemærket, at den Ostindiske Handel gik hidtil over
Middelhavet, og især over Ægypten, hvad ogsaa er saa
naturligt, at den vel snart igien vil gaae samme Vei ; men de
Osmanniske Tyrker, som i Midten af det Femtende Aar
hundrede havde bemægtiget sig Konstantinopel, og Førde
Pesten for al menneskelig Virksomhed med sig, de skulde i Be
gyndelsen af det Sextende (fralsl7) blive Herrer baade i Sy
rien, Ægypten og Arabien, saa, nåar Forbindelsen mellem
Europa og Østerleden ei skulde døe hen, men leve op,
maatte det nu skee paa den sære Omvei ; ene derfor lykkedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
