Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
524
nand havde desaarsag tiltænkt sin uægte Søn Alfons det
ypperlige Levebrød paa 80000 Ducater; thi vel var Personen
endnu kun 24 Aar gammel, men havde dog alt i atten Aar væ
ret Ærkebiskop iSaragossa; men Isabelle glemde aldrig,
at hun var regierende Dronning i Castilien, og foretrak
sin Skriftefader, Graabroderen Ksimenes, vel ogsaa af gam
mel Adel men af fattig Herkomst [Byrd]*), og for Resten af Staal
og Jern, saa hans Levnets-Beskriver selv finder, han var mere
skabt til Sværdet end til Hyrdestaven**).
Ventelig har der ved denne Leilighed, da den strænge Graa
broder kun havde faa Nødvendigheder, været Tanke om at be
klippe det store Levebrød, thi da Ksimenes endelig bekvem
mede sig til at modtage det, var det kun paa det udtrykkelige
Vilkaar, at han maatte nyde det aldeles übeskaaret, og hvad
han førde i sit Skjold, gav han tydelig tilkjende, da han efter
sin Indvielse kyssede ivrt>jpgt^to^n00 HognH mpd de. Ord ; det pr
ikke saameget, fordi jeg ved Majestæternes Godhed er blevet
Ærkebisp i Toledo, som fordi jeg stoler paa, De vil række
mig Haand til at rygte mit Embede, saa jeg engang kan blive
Ærkebisp i Himlen***).
Ksimenes var lige ved de Treds, da han blev Ærkebisp
(1495), man levede dog endnu to og tyve Aar, utrættelig virk
som i Kæmpestiil til sidste Aandedræt, saa han maatte været
Pave i Rom, hvis Verdens-Historien skulde følge ham Skridt
for Skridt; men, skiøndt alle saadanne Spørgsmaal er ørkes
løse, kan man dog neppe heller bare sig for at dvæle ved det
Spørgsmaal, hvad Forskiel det vilde gjort, om denne Spaniol
var blevet Pave, istedenfor hans Landsmand Alexander
den Sjette, og Spanien fik desuden i det Sextende Aarhun
drede saa stor Indflydelse paa hele Christenheden, at dets Re
formator i alle Retninger burde være historiske Læsere ander
ledes velbekiendt end hidindtil.
Denne ærkebispelige Reformators klart udtalte og
strængt giennemførte Grundsætning, at al Lydighed maatte tå
ges med Vold f), gjorde ham vist nok aldeles uskikket til, enten
i Kirke, Stat eller Skole at fremme og styre Udviklingen af
Menneske-Livet, men da den aandelige Døds- Time var
kommet, især for den Romanske [romerske] Deel af Christen
*) Prescotts Ferdinand og Isabelle 11. 485—86,
**) Gomez hos Schott I. 1021.
***) Sammest. I. 939—41.
t) Sammest. S. 1021.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
