Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
544
sprang det forunderlige Lys, hvori han saa ensom vandrede, og
herfra kom den saa mageløse Sikkerhed i hans Bevægelser,
hvor han dog egenlig gik i Blinde ; men kun under haarde ind
vortes Kampe naaede og vedligeholdt han dette «Aandens
Samfund,* der i hans Folk og hans Tid var «en Umuelighed
for Mennesker, kun muelig for Gud,« og det var denne uophør
lige Strid med «Døden og Djævelen,* hans Samtidige korsede
sig for og hans Eftermænd beloe, men Ingen af dem kiendte,
og som han selv mistog for et Ledd af Saliggiørelsens Or
den, skiøndt det kun var hans «Pæl i Kiødet« som Apostelen
Pauli Tydske Oversætter og næsten udelukkende Beun
drer ! •__,..
En saadan naturhistorisk Oplysning om Morten Luther
vil sagtens støde Endeel af hans endnu ikke saa faa blinde Til
hængere, og vilde upaatvivlelig stødt ham selv, som ikke fandt
Noget i ’Skriften om andre aandelige Indskydelser end de
umiddelbare fra «Gud eller Djævelen;« men hvor rigtig
end den Lutherske Grund-Sætning vil findes, at hvad der ei
tydelig spores i Bibelen ei heller kan være v igti gt i Salighe
dens Sag, saa overilet er dog altid den Slutning, at der slet ikke
skulde findes Meer i Bibelen, end Lu the r vidste, og ligeledes
den at Alt hvad der ikke er Bibelsk eller i det mindste Clas
sisk, skulde være idel Løgn og Tant, og Luthers Bibelske
The ol o gi var overalt langtfra at være saa beundringsværdig,
som hans Christelige Tro, hans Kirkelige Takt, hans
Seerlige Blik, hans Heltelige Kamp, hans Folkelige
Tone og hans Mesterlige Stil, hvad ogsaa nødvendig følger
af, at disse Herligheder, skiøndt immer sjeldne, er altid muelige,
men en fuldendt Bibelsk Theologi før den yderste Dag er
aldeles u muelig.
Denne Umuelighed, hvis Muelighed de Tydske Reformato
rer dog troede paa og vilde bevise, var da Luthers saavelsom
Zwingels svage Side, men ved at henvise ikke til sin Bibelske
Theologi, men ene til «Ordet, Troen og Sacramente>rne,«
som den christelige Livs -Kilde, viiste Luther, han havde
baade «Aand og Hjerte,« og gjorde et Kæmpe-Skridt til den
Apostoliske Christendoms Fornyelse, hvorved han kom den
fuldelig saa nær som Augustin, saa han ogsaa i den «hellige,
almindelige Kirkes« Historie har som Reformator vundet sig et
udødeligtNavn.
At udbrede sig herover i Stats-Historien er vist nok en
Udskeielse, som vi skal aflægge, men først maae vi lære at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
