Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
570
dersmaalet Hjertet for Kirken og beredte Herren Lovsang
selv af «de Spædes Munde, « thi det er aabenbart, at hvor Kir
ken kun jubler paa fremmede Tungemaal, der finder den for
det meste Hjertet lukt og lukker selv Barne-Munden. Fra denne
kirkehistoriske Side var det ogsaa Luther betragtede
Psalmebogen, men Aanden, som var over ham, sørgede der
ved ikke blot for Hjertets første Fornødenheder, men gjorde
den Lutherske Psalmebog til en levende Laurbær-Krands
for Reformationens Hovedmand og for de Folkeferd, som ham
fulgde.
Alle Protestanterne fik nemlig vel Kirkesang paa Moders
maalet, men kun Lutheranerne fik «Psalmer, Lovsange og
aandelige Viser,* saa de kunde «lege yndelig for Herren i deres
Hjerter,« thi Calvinisterne og alle de saakaldte Reformer
te nøiedes med en maadelig Oversættelse afDavids-Psal
merne, der unægtelig var mere «skrift mæssig« men ligesaa
uapostolisk som aandløs. Ogsaa dette minder om hvad selv
Gen fer ne nu veed at fortælle os, at Luther kun vogtede sig
for hvad der stred imod Skriften, medens Zwingel vragede
Alt hvad han ikke kunde bevise af Skriften*); men Livs-
Grunden saavel hertil som til Luthers deilige «Barnesang om
Jesusbarnet,« var dog Aanden, som han havde, og som Med
beilerne, der vilde mestre hvad de skulde efterlignet, fattedes.
Derfor blev af alle de nye saakaldte Kirker eller Menigheder
kun den Lutherske i Sandhed aandelig og poetisk, hvad,
rigtig forstaaet, er Et og det Samme, da upoetisk Aand og aand
løs Poesie, hvorafden Ene svæver i Luften og den Anden pladsker
i Våndet, er to Uting, som Menneske-Aanden har intet med at
giøre. Med Rette kaldte derforL u th e r alle de storagtigeSpøgelser,
der korsede sig for alt det naturlig Skiønne og Yndige, stundum
for alt det Synlige, Bulderbasser eller Skrald-Aander (Rumpel
geister), thi alle ægte og gode Aander, baade i Kirken og uden
for, er virkelig poetiske, ja, Skjaldene er som «Seere«
Aandens fødte Præster, saa det er altid en falsk Aandelighed,
der fornemt hæver sig over det Legemlige, eller vil sønder
rive Baandet mellem det «Udvortes og det Indvortes, « det «Syn
lige og det Usynlige,* det «Jordiske og det Himmelske,* som jo
baade har Skaber tilfelles og sammensmelte netop ved Aan
den i den menneskelige Bevidsthed. I det Syttende Aar
hundrede, daßogstaven, som slaaer ihjel, beherskede den
*) D’Aubignes Reformations-Historie (i den Engelske Oversættelse) 111. 380.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
