Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
tin-Skol en med sit Stilemageri, og paa Ruinerne af det Fran
ske Ridderskab, Despotiet med Skoleretten hævede sig,
begge Dele efter det Byzantinske Mønster, og de vilde aaben
bar alleyegne ført til den Byzanti nske Grav i Tyr kie ts Ørk
dersom ikke ved Reformationen nye Kræfter var vaagnede’
Plagerne formildede, og Folkene meer eller mindre førte tilbage
til Menneske-Livet i sig selv og deres Modersmaal, saa
der af dette Liv kunde udspringe en Oplysning, ei til Dødens
men til Livets Tarv og Ære.
Først, nåar man betænker dette, kan man forstaae, hvi baade
Keiser Carl og Kongerne Frands den Første og Henrik
den Ottende, trods al deres indbyrdes Kiv og Strid, og med
deres fælles Ligegyldighed for Himlen, for Paven og Kirken,
kunde være enige om at afskye Luther og Reformationen;
thi baade maatte de føle sig fordunklede af Morten Lv the r \
som en >Kong elig Skolemester* af en langt høiere Orden,’
og maatte finde, de voxde nedad, jo mindre Priis man satte’
paa «Purpur og kosteligt Linned«, Øiens-Lyst og Overdaadig
hed.
Betragte vi nu især Nede rlænde ren med de mange Kroner,
hvoraf selv den Mindste var mere end han, i høiere menneske
lig Forstand, kunde bære, da burde det ikke undre os, at han
bar Nag til Livet i Aanden, om han end ikke bogstavelig havde
havt Døden at takke for al sin Herlighed, men ogsaa det
havde han; thi seent var han blevet Hertug i Burgund, hvis
hans Fader ei var død i sin Ungdom, og aldrig var han blevet
Konge over begge Sicilierne og over Spanien paa begge
Sider af Verdens-Havet, hvis ikke Ferdinand den Cathol
skes Søn var død i sin Opvext og hans ældste Dattersøn i
Vuggen.
Det var derfor i sin Orden, at Keiser Carl først i det Aar
(1546), da hans mægtige Medbeilere: Morten i Wittenberg,
Frands i Paris og Henrik i London, var døde, vovede at
maale sig’:med Kurfyrsten af Sachsen og Landgreven af
Hessen; men at det Høiheds-Skin, han derved vandt, dog kun
var laant, det saae man snart, da Lutheranerne kiøs Livet
af ham, saa han i Fortvivlelse væltede sig ned af alle sine Thro
ner og begrov sig endelig selv i et Spansk Kloster.
Vidste; man nu god Besked saavel om «Sachsen og Hessen «
fra gammel Tid, som om Kurfyrst JohanFrederiksog Land
grey Philips Herrestammer, da var her Stedet i Verdens-Hi
storien til at meddele den, thi Reformationen har virkelig skabt
575 37*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
