Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
577
Baand, der sammenknyttede de Lutherske Folk og Fyrster;
thi før de vilde seet ham med «de graae Haars Krone « kastet
paa Baalet, havde de dog nok vovet det Yderste, men nu for
blindede Egennytte og Keiserens glatte Ord de Fleste for den
Fare, der truede baade Tydsklands og Nordens Frihed, da
Carl, i Forbindelse med Paven, og i Fred med Frankrig og
Tyrken, opbød hele Spaniens og Italiens Magt for at ind
tage den lille, nyskabte, Lutherske Verden. Det var kun Kur
fyrsten af Sachsen, Landgreven af Hessen og Hertugen af
Wiirtemberg, tilligemed nogle Smaafyrster og Rigsstæderne
Augsburg, Ulm og Strasburg, som greb til Modværge, me
dens ikke blot de Nordiske Konger, men ogsaa Kurfyrsterne
afPfalzog Brandenburgog Hertugen afPreusen sad stil
le, ja, adskillige Lutherske Fyrster fulgde endog Keiserens
Fane. Da C ar 1 imidlertid hverken havde nogen staaende Hær,
et velforsynet Skatkammer eller mindste Helteaand, vilde han
dog rimeligviis være kommet til Kort, hvis ikke Hertug Moriz
af Herskesyge havde forraadt Frihedens Sag, eller nåar man
kun vilde ladt Augsburgernes Leder, Sebastian Schertlin,
En af sin Tids bedste Krigsmænd, raade. Dengang Keiseren, paa
egen Haand, aldeles ulovlig, gjorde Kurfyrsten og Landgreven
fredløse (erklærede dem i Rigets Acht), laae han nemlig saa
godt som værgeløs i Regensburg, hvor Lutheranerne,
90000 Mand stærke, mageligt kunde hiemsøgt ham, før han
kunde faae sin Hær fra Ungern, Italien og Nederlandene
sammentrukket*), men man spildte den kostbare Tid med at
betænke sig paa det Überegnelige, og da saa Hertug Moriz, efter
Aftale med Keiseren, angreb Kur-Sachsen, skildte Forbunds-
Hæren sig ad, uden engang at have vovet et Slag. Dermed var
Alt saa godt som tabt, thi Keiseren var nu hver Enkelt langt
overlegen, og Kurfyrst Johan Frederik var den Eneste, som
vovede at værge sig, men leed (1547) ved Muh lb erg eller ret
tere paa Lochau-Hedeet fuldstændigt Nederlag og faldt selv
i Keiserligt Fangenskab **).
Da Kurfyrsten lod sig overraske midt i sit eget Land, og sendte
ovenikiøbet sit grove Skyts fra sig i det Øieblik, han i alle sine
*) Ullo as Carl stes Levnet. 81. 181—84. Den Smalkaldiske Krigshistorie
af Lambert Hortensius 2den Bog, hos Schard. 11. 1601—16. Sleidans
Reformations-Historie (Tydsk) 11. 660—706.
**) Bau mans (et Øienvidnes) Beretning om Slaget, hos Hortleder S.
435—38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
