Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
609
Allerede i James den Femtes Tid var vel Protestantis
men kommet ind, baade fra Tydskland og fra Engeland,
men ligesom Tiden viste, det var egenlig kun i sin Franske
eller Calvinske Skikkelse, den i det Hele tækkedes Skotter
ne, saaledes var det ogsaa først i Maries Mindreaarighed, den
begyndte at giøre Opsigt i disse Egne, og det ved Apostler af
et ganske eget Slags. Det var nemlig sexten Herremænd, med
Norman Le sly i Spidsen, som (1546) en Morgenstund brød ind
hos Reformationens arrigste Fiende, Ærkebisp David Beatoun
i St. Andrews, myrdede ham og satte sig fast i hans Slot, hvor
de med en lille Trop Ligesindede forsvarede sig mod hele den
Skotske Magt, saa der maatte Franske Hjelpetropper til at
undertvinge dem *). Ved denne Leilighed er det ogsaa, den saa
kaldte «Skotske Apostel,« John Knox, først dukker op, thi han
var i St. Andrews de Sammenrottedes Slots-Præst, og faldt
med dem i Fransk Fangenskab, men skiøndt han derved kom
»paa Galeierne,« slåp han dog snart løs, kom, efter endeel Om
flakken, til Genf, hvor han valgde sig Calvin til Mønster, og
rasede derpaa i sit Fæderneland (1559—72) mod Alt hvad der
enten i hans Næse lugtede af Papisteri, eller var dog ikke efter
hans Hoved**). Med en saadan rasende Apostel i Spidsen, føl
ger det af sig selv, at Kloster-Brand og Kirke-Plyndring
blev de mest iøinefaldende reformatoriske Bedrifter, hvorved
Verdens-Historien ikke kan opholde sig, men kun bemærke, at
skulde Skotland reformeres i det Sextende Aarhundrede,
da maatte det meste skee med Næverne, thi hverken gav den
herskende Raahed og Vildhed synderlig Ørenlyd, ikke heller
fandt i Bærtelsmesse-Tiden gode Ord noget godt Sted hos
det Franske Hof, som det dog egenlig var, de Skotske Pro
testanter havde med at bestille. Enke-Dronningen var
nemlig Syster til Guiserne, og Marie Stuart blev opdra
get ved det Franske Hof for at giftes med Frands den An
den, der endog førde den Skotske Konge-Titel, saa Franske
Raadgivere og Franske Tropper var immer ved Haanden. Da
imidlertid Protestanterne, under Anførsel af James den
Femtes Frille-Søn, dengang Prior af St. Andrews, siden Jarl af
Murray, greb til Vaaben (1559), fandt de Understøttelse hos
Dronning Elisabeth og af alle de Skotter, som fandt det
Franske Aag utaaleligt, og Kong Frandses Dødsaar (1560)
blev Calvinismens Gyldenaar, som skiænkede den ikke blot
*) Robertsons Skotske Historie I. 111-16.
**) Sammest. I. 176-208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
