Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
Grundtvigs udv. Skrifter VII 621 40
maadelig sammen med de Anglikanske Bispers Apostoli
ske Oprindelse*), og seer meget fattigere ud med deres aan
delige Kirke- Gods end med de Lutherske Præsters. Naar
man saaledes veed, hvad der hører til Menneskets Børne
lærdom, at Aand uden Livs-Kraft er et tomt Mundsveir (non
sense), da seer man strax, at den Anglikanske Kirke, langtfra
at være iudelukkende Besiddelse af alle Aanders Aand, sna
rere maa kaldes aldeles a and løs, thi ikke selv den mindste
virkelige Aand kiender, som de Anglikanske Bisper, Kiød
for sin Herre, eller nøies i sin Bolig, som i den Anglikanske
Kirke, med en død Etterklang af Kong Davids Psalmer, hvor
mageløse de end i levende Live har været.
Denne sorte Armod i de rige Bispers aandelige Huus er det,
som viser, at den Anglikanske Kirke burde hedde den
Wælsk-Normanniske,thi at Anglerne var den a an drig
ste Stamme i hele Europa, det har de baade tidlig og silde
beviist, og beviste, især med ShakspearogSpenser, netop
i Dronning Elisabeths Dage, saa Skuespil-Huset ødslede
med den Aand, Kirken fattedes. Med Navnet er det imidlertid
ligegyldigt, nåar man blot lægger Mærke til Sagen, som er af
giennemgribendeVigtighed for hele den Protestantiske Chri
stenhed; thi havde, ved Løsrivelsen fra det herskesyge, grund
fordærvede Rom, Anglernes Kirke-Bygning reist sig fornyet
og forklaret, da skulde baade Tydskland og Norden aaben
bar iden erkiendt og fulgt deres Mode r- Kirke, men nu, da
der kun udrugedes en dødfødt Vanskabning, sammensat af
Romersk-Pavelige og Calvinske Elementer, til Tudor-
Slægtens Huusbehov, nu var det ugiørligt, og da vi dog daarlig
kunde undvære Anglernes Aand og Fodspor, kom vi i en al
deles skiæv Stilling baade til Engeland og Arilds-Kirken,
som tildeels endnu vedvarer.
Selv fristedes El isab eth nu vel til at sikkre og forstærke sig
mod Frankerig og Skotland ved Forbund med Philip den
Anden og hele det Østerrigske Huus, men maa det end
nærmest tilskrives hendes Høirehaand med Pennen: Villiam
Cecil (siden Lord Burleigh), saa lod hun dog i alt Fald den
Fugl flyve og stillede sig i Spidsen for Protestanterne, baa
de hjemme og udenlands**), hvorved hun ikke blot fortjende
langt mere Tak end hun fik af Calvinisterne i Skotland,
*) Lingards Engelands-Historie V. 155—56. 630—31.
**) Humes Englands-Historie V. I—l3. 33—38. Lingards V. 143—56. 166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
