Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
628
festelse paa, thi Hollandske Kapere, bemandede med Neder
landske Flygtninger, slumpede (1572) til at bemægtige sig
Staden Briel ved Maa s- Flodens Udløb, og det lykkedes deres
Anfører, Grev Vilhelm Marck, med en Haandfuld Folk at for
svare sig der, hvor Våndet kunde trodse Spanske Ryttere*).
Admiral Ruyters Fødeby, med den vigtige Havn ved Se hel
des Munding, Vlissingen, lukkede nu selv sine Porte for
Spanierne, Vilhelm af Nassau-Oranien indfandt sigi
Norden, og før Aaret var omme, havde han hele Holland og
Seeland, saanær som Amsterdam og Middelburg, til sin
Tjeneste**).
Saaledes begyndte den Nederlandske Friheds- Krig, der
overlevede baade Vilhelm og Philip (1572—1609), og Enden
blev, som vi veed, at Holland, Seeland, Frisland, og idet
Hele syv Landskaber, blev under Navn af de forenede Neder
lande eller »Holland,« en Cal vi nis tisk Fristat, medens der
imod Flandern, Brabant og alt det Øvrige blev hængende
ved Spanien giennem hele det Syttende Aarhundrede, men
beholdt dog paa Papiret deres gamle Friheder, og de Val
lon ske (Fransktalende) Nederlændere var selv saa ærkeca
tholske, at de maatte føle sig langt friere under Spansk end
under Hollandsk Overherredømme. Kun Flandern og Ant
werpen, som mistede deres Handel og den offenlige Brug
af deres Modersmaal, og gik Glip ad Samvittigheds-Frihe
den, blev da egenlig Offeret, og Skylden maa Hertugen af Ar
schot, Antwerpen, Gent og Amsterdam dele mellem sig,
thi det var ingenlunde Philips Magt, der voldte det. Dengang
nemlig Albas Eftermand Marquis Reqvesens døde (1576),
tog Hertugen af Arschot og det indenlandske Statsraad
Tømmen, sluttede paa egen Haand det saakaldte Genter-For
lig med Vilhelm af Oranien, og nødte Don Juan, Keiser
Carls Frillesøn, som nu skulde være Regent paa Philips
Vegne, til at aftakke alle de Spanske Krigsfolk, saa han var
mere i deres Magt end de i hans ***)• Vel kom de fremmede
Tropper tilbage med den forrige Regentindes Søn, Hertug Alex
ander Farnese af Panna, og Indtagelsen af Antwerpen
(1585) gjorde saadan en Opsigt over hele Europa, at man vir
kelig troede, Kong Philip med sine Spanske Djævle kunde
erobre hele Verden ; men seer man lidt nøiere til, da bliver man
*) Metteren S. 176—78. Watson I. 354—60.
**) Sammest. S. 179—94. Sammest. I. 361—78. 11. I—2. 37—49.
***) Sammest. S. 286—338. Sammest. 11. 145—76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
