Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
630
er altid slet gjort og bør aldrig komme Andre end Giernings
mændene selv til Skade paa deres gode Navn og Rygte. Trods
alle de Dyder, man derfor kan tillægge Hertugen af Panna,
var han dog ikke andet end en Leie- Tj ener hos sin Tids kol
deste og nedrigste Tyran, og trods alle de Lyder, man kan til
skrive Vilhelm af Oranien, var han dog den Borgerlige
Fri he ds Sag, som han havde antaget sig, tro til Enden, og
faldt som Martyr for den ; thi først da han, saa at sige alene,
fandtes übestikkelig, satte Tyrannen (1580) den Priis paa hans
Hoved, som Snigmorderen stræbde at vinde, og Fristatens Penge
var gaaet saa rene igiennem hans Hænder, at han selv døde
fattig*).
Da nu Philip den Anden, med hele Spaniens, Portu
gals og Italiens Magt og begge Indiernes Skatte, ei kunde
undertvinge Holland og Seeland, er det vist nok i Grun
den kun uhyre latterligt, at see ham beile tilVerdens-Thro
nen, og aabenlyst udstrække Armene efter Frankerigs og
Engelands Kroner; men man fandt det dog frygteligt i sin
Tid, og da det, under Forsynets Styrelse, øiensynlig, fra Vil
helms Død til Alexanders (1584—92), bidrog til at redde den
lille Fristat, kan det i Verdens-Historien aldrig ganske forbi
gaaes med Taushed.
Philip, som selv engang hedd Konge i Engeland, havde
naturligviis immer havt et ondt Øie til Dronning Elisabeth,
som, langtfra at ville gifte sig med ham, togKiætternes Parti,
baade hjemme og ude, og da hun, efter Vilhelm af Orani
ens Død, aabenbar tog den Nederlandske Fristat under
sine Vinger, kunde han ikke længer styre sin Harme, men ud
rustede en saakaldt «uovervindelig Flaade, « hvorpaa Hertugen
af Panna skulde indskibe sig ved Dunkirken med Kiernen
af sin Krigshær og indtage Engeland.
Det var fra Lissabon, denne først umaadelig beundrede og
siden umaadelig beleete Flaade paa halvandethundrede store
Orlogsskibe løb ud (1558), og derved mindes vi om Portu
gals nemme Undertvingelse, hvormed Hertugen af Alba (1580)
havde kronet sine Bedrifter, saa, for en Ordens Skyld maa det
i Forbigaaende bemærkes, at Emanuel den Lykkeliges lige
Linie var uddød med Sebastian, den unge Galning, der (1578)
vilde slaaet sig til Ridder paa Mohrerne i Marokko, men
*) Prinds Vilhelms Forsvarsskrift (i den Franske Oversættelse) Leyden
1581. Metteren S. 512—17. 600—2. Watson 11. 294—96. 343-46. 111. 278
304.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
