Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
659
ogsaa i det Hele skulde nyde Gavn deraf, var et stort Spørgs
maal; thi dels var Seiren kun vundet ved det meer end tvety
dige Frankrigs Hjelp, og dels sparede aabenbar hverken
Sverrig eller Holland Noget, hvoraf de ventede at høste
Fordeel, saa det var ikke blot Danmarks, men Europas Lykke,
at de i det Hele ikke havde Fordeel tilfelles. Sverrigs Hv
stod nemlig til Erobring af hele Norden eller dog af alle Lan
dene omkring Østersøen, men Verdens-Handelen, heel
og übeskaaret, var Hollændernes Attråa, og deres Østersøi
ske Fart, som blot i Fr agt gav dem halv fjerde Million om
Aaret, gik alt for strygende til at de kunde taale alle de Forsin
kelser og Posekigerier, de maatte vente, hvis de stridbare, fat
tige Svenskere blev Told-Casserere baade i Sund og Belt og
alle Østersøens Havne*). Skiøndt de derfor i Trediveaars-Kri
gens Tid ærlig havde hjulpet Sverrig at ydmyge Danmark,
som, under Christian den Fjerde med Nøglen til Sundet,
var nærig nok, saa havde dog Omstændighederne mærkelig
forandret sig, da den Svenske Carl Gustav ei engang vilde
nøies med Skaane, Halland, Bleking og Bornholm,
men vilde med Vold og Magt ogsaa have Kiøbenhavn og
hele Danmark. Hele Danmark er nu vistnok kun saa lille en
Plet af hele Verden, at selv Hoved-Begivenhederne i Danmarks
Historie let kan findes for übetydelige til at nævnes her, men
dels er dog Holland fuldt saa lav og lille som Danmark, dels
maae Danske Bøgers Læsere finde sig i, at de er skrevet «paa
Dansk,« og endelig er Kiøben havns Nødværge saa mageløsft]
i det Syttende Aarhundrede, at det virkelig giør lidt Opsigt i
Verdens-Historien.
Zweibruckeren Carl Gustav var en Systersøn af Gustav
Adolph, opfødt i Sverrig, hvor han, da Dronning Christine
var kied af Stadsen (1654), besteg Thronen, tråk Sværdet og
stak det ikke i Skeden før Haanden blev for valen til at føre
det, saa det var en Lykke, det ei vårede ret længe, men baade
for Polen og Danmark kunde Ulykken dengang snart blive
stor nok, og i Forbund med Cromwelfl] syndes CarlGustav
virkelig istand til at trodse hele det øvrige Europa og ødelægge
det Halve. Det var da i Høstens Tid (1658) at Kong Carl, som
nys havde solgt Danmark Freden i dyre Domme, pludselig brød
den, for at giøre Pinen kort, og stod kun i Beraad, om han ikke
fra Kiel, hvor han laae med Krigshær og Flaade, skulde gaae
*) Kampens Nederlandske Historie 11. 100. 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
