Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
674
Ludvig den Trettende, som kun var et Barn, da hans
Fader, Henrik den Fjerde, blev myrdet (1610), var alle sine
Dage en meget uartig Dreng; men Cardinal Richelieu, som
regjerede (1624—42), var en verdensklog Mand, som vidste at
benytte Trediveaars-Krigen til at stække Vingerne paa det Øster
rigske Huus, vidste fremdeles at benytte Stuarternes Svaghed
og Anti-Calvinisme til at afvæbne Hugenotterne, og vidste
endelig at benytte de letnemme Franskmænd til Alt hvad der
kunde glimre i Europas Øine*). Hans Eftermand som Storvisir
(1642—61), den Italienske Cardinal Mazarin, var vel kun i
Dværgestil hans udtrykte ßillede, og maatte fire for Cromwell,
men han foreskrev dog baade Spanien og Tydskland Love,
og under hans Formynderskab opvoxde Henrik den Fjerdes
Sønnesøn, som under Navn af Ludvig den Store skulde be
herske langt mere end Frankerig og forbause hele Verden.
Hvorvidt nu denne glimrende Herre virkelig fortjende det
store Navn, han vandt, det har vel siden været et meget omtvi
stet Spørgsmaal, men V o It air e har dog unægtelig Ret i, at saa
længe man ei kan nævne nogen samtidig Fyrste, der enten
udrettede Saameget af hvad al Verden kalder berømmeligt,
eller betragtedes selv af sine Fiender med saamegen Ærefrygt,
saalænge maa Ludvig ogsaa kaldes stor og det Syttende
Aarhundrede opkaldes efter ham **). Det gaacr nemlig slet ikke
an atudbasuneTurenne og Condee,Luxemburg, Catinat
og Vauban som de største Generaler, Letellier, Colbert og
Louvois som de ypperste Statsmænd, Bossuet, Fenelon og
Mas si 11 on som Mestere i den kirkelige Veltalenhed, og Cor
neille, RacineogMoliere som de gamle Classikeres lykke
ligste Medbeilere, og dog at nægte ham Storhed, hvem de Alle
udmærkedes af, knælede for, lovpriste og beundrede, saa Lud
vig den Fjortendes Roes maa nødvendig staae og falde med
det Syttende Aarhundrede, uden at Verdens-Historien kan
ændse nogen Indsigelse fra dem, der satte en Ære i at stamme
paa hans Tungemaal og i at fuske paa Alt hvad han gjorde
mesterlig. Verdens-Historien kan da ingenlunde smigre for
Holland og den sidste Oranier, eller for Hugonotterne
og Ludvig den Fjortendes øvrige Modstandere, der hyldede
hans Grundsætninger og misundte ham kun hans Overlegen
hed,men jo mere upartiske vi betragte de synlige Magter i den
*) Sismondis Franske Historie XXII. 534 og XXIII, fra Ende til Anden.
**) Vol ta ires Brev til Lord Harwey om Ludvig den Fjortendes Aar-
hundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
