Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
678
sluttet med Engeland og Sverrig, hvorved Ludvig nødtes
til at opgive sit Bytte; men nåar man betænker, hvad de Vitt
burde betænkt: hvorlidt Engeland under Carl den Anden og
Sverrig under Carl den Ellevte var at stole paa, hvor aldeles
Storpensjonæren havde forsømt Landmagten, og hvor nødven
digt han havde fundet det Franske Rygstyd mod det Orani
ske Parti, da maa man vel sige, at aldrig gjorde kloge Høns
klarere i Nælder*). Hos Bormester-Sønnerne fra Dordrecht,
med en snever Synskreds og en naturlig Overtro paa Pennen,
var det Hele imidlertid meget tilgiveligt, og da de dog, efter
Evne, havde seet paa Bepublikens Bedste, var det tilvisse en
Gru, at saasnart den store Krig brød løs med ulykkelige Varsler
(1672), blev de bogstavelig sønderrevet af Pøbelen i Haag som
Landsforrædere. Stillingen var imidlertid ogsaa virkelig saa
fortvivlet, at det Værste maatte ventes, thi vel blev den toog
tyveaars Prinds afOranien strax udnævnt til Anfører, mang
lede ei Mod og Betænksomhed, og vilde, som Stamfaderen, for
ingen Pris sælge sin Ære ; men han havde aldrig Lykken med
sig i Slag, og der var desuden ingen Hær, hvormed han kunde
møde den mindste af Ludvigs Tre, der, som en rivende Strøm,
blot paa en Maaned, oversvømmede Geldern, Yssel og
Utrecht. Tilsøes gjorde vel Flaaden under Ruyter og den
yngre Tro mp tapper Modstand, og en usædvanlig Ebbe, med
en flyvende Storm efter sig, forhindrede en Engelsk Landing
paa Kysten af Holland; men havde Ludvig, efter Condees
og T urennes eenstemmige Raad, med samlet Styrke gaaet
lige paa Leiden og Amsterdam, var dog Forsvarsmidlerne
saa ringe og Forvirringen saa stor, at han rimeligviis vilde havt
den Glæde at see Republiken ødelagt. Det skedte imidlertid
ikke, Hollænderne fik Pusterum, Amsterdam aabnede sine
Sluser, Vilhelm den Tre die, som nu blev General-Statholder,
var utrættelig, og skiøndt Europa var langt fra at see eller
ændse, hvad der med Holland stod paa Spil, ilede dog baade
Spanien, Østerrig og Brandenborg Republiken til Hjelp,
og da det EngelskeParlament nødte sin Konge til at slutte
Fred, blev der Ligevægt i Kampen, som Holland, ikke meget
taknemmelig, benyttede til særskilt at forlige sig med Lud
vig**). Ved Freden i Nimwegen (1679) fik nu vel Ludvig
en god Deel af de Spanske Nederlande, foreskrev paa en
*) Van Kampen 11. 128—37. 189. Sismondi XXV. 141—55.
**) Van Kampen 11. 189-253. Sismondi XXV. 225-385.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
