Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
686
den paa Bibelen, vilde protestere mod Paven i Rom, fik dog
fri Religions-Øvelse (Liberty of Worship) *), og skiøndt alle Sta
tens Em be der forbeholdtes Statskirkens Medlemmer, fand
tes dog denne knappe og karrige Religions-Frihed længe til
strækkelig i et Land, hvor Driften og Dygtigheden til borgerlig
Virksomhed dæmpede Gridskheden paa visse Levebrød. At
Sværdet fra Elisabeths Dage vedblev at hænge i et Håar
over Catholikernes Hoved, var vist nok ligesaa skadeligt
som sørgeligt, men for den blinde Pave -Skræk i Engeland
har man endnu ikke fundet Raad, og det Attende Aarhundre
des Ligegyldighed i Troes-Sager skjulde Skaden, til Irlands
catholske Millioner vaagnede.
Hvad man sædvanlig kalder Tale- og Trykke-Frihed,
er, uden virkelig Religions-Frihed, kun lidt bevendt, thi
med denne staaer og falder jo T a 1 e-F ri h e d e n om det Aande
lige og Evige; men dog havde det Engelske Parlament,
uden den, stræbt at hævde sigTale-Frihed om alle Stats-
Sager, og i det lange Parlaments Dage var Engeland i denne
Henseende blevet saa godt skaaret for Tungebaand, at de
sidste Stuarter slet ikke turde prøve paa at stoppe Folke-
Munden, men stræbde kun at undgaae dens høirøs*tede Gien
mæle, ved at holde Parlament saa sjelden og saa kort som mue
ligt. Sligt er imidlertid kun Galgenfrist, og da alt under Vil
helm aar lige Parlamenter blev nødvendige, maatte Frisproget
der nødvendig drage noget Lignende efter sig i alle Huse og
Forsamlinger.
Om nu end ikke Parlaments- Forhandlingerne var
blevet trykt, maatte dog en tilsvarende Skrive -Frihed have
udviklet sig af den offenlige Tale- Frihed, thi det vil i Læng
den altid findes latterligt at lægge fortrinlig Vægt paa hvad der
kun staaer paa Papiret, saa det gjaldt egenlig i denne Hen
seende kun om, atCensuren virkelig bortfaldt, og det skedte
i Vilhelms Dage (1693), saa da opkom Engelands berømte
og berygtede, kun daarlig sikkrede og yderlig misbrugte, men
dog i høi Grad velgiørende Skrive-Frihed. Vel forblev nem
lig Loven mod Nidskrifter (Übels) i Kraft, og den er endnu
i dette Øieblik saa übestemt, at al djærvTale om Stat s-S ager
og selv om Stats-Mænd kunde indbefattes derunder og straf
fes derefter; men skiøndt Dommerne ved flere Leiligheder viste
sig tilbøielige nok til Strænghed, kunde de dog ikke holde Stand
*) Hallam 111. 364—67. 449—61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
