Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
692
ledes at see Alting afgjort i Mindelighed. Spanierne blev
imidlertid yderst forbittrede over alt dette, og Ludvig spillede
dobbelt Spil, saa da Carl den Anden endelig var død (1700),
fandtes der et Testament efter ham, som indsatte enSønnesøn
af Ludvig den Fjortende, Philip af Anjou, til eneste Ar
ving *).
Denne hovedkulds Vending forbausede nu vel hele Europa,
men alle, paa Østerrig nær, som alene ei kunde udrette Stort]
syndes dog at finde sig deri, indtil man med eet fik at høre om
det store Forbund, mellem Engeland, Holland, Keiseren, Preu
sen, Danmark og Hannover, mod Frankerig (1701), som var
Vilhelm Oraniers sidste Idræt, hvormed han kronede sit
Værk.
Saaledes opkom da den i forrige Aarhundrede saa berømte
Spanske Arvefølge-Krig (1701—13), som Verdens-Histo
rien vel ei kan finde vigtig nok til at beskrive, men maa dog
betegne, som Frankerigs Ydmygelse, der gav Europa et Pu
sterum, hvortil det høilig trængde, og viiste Verden, at Lv d vig
den Fjortendes Storhed var dog igrunden «idel Forfengelig
hed.« Nu, da Hertugen af Luxemburg, saavelsom Tur enn e
og Condee, og Louvois saavelsom Colbert, var borte,
skulde nemlig den Franske Sultan vise, hvad han selv for
maaede, og medens det naturligviis ei bør lægges ham til Last,
at han ei kunde skabe sig selv ligesaa gode eller bedre Redska
ber, saa viser det dog hans forfengelige Daarskab i det klareste
Lys, at han indbildte sig, han behøvede kun at blæse paa hvem
han behagede for at giøre dem til store Ministre og Genera
ler, eller at han behøvede kun blinde Redskaber for at udrette
Alt hvad han ønskede **).
Vistnok opnaaede Ludvig, trods alle Uheld i hans sidste
Krig og trods al den Forstyrrelse og Elendighed, hans übarm
hjertige Herskesyge og grændseløse Forfengelighed havde bragt
over Frankerig, ligesom Roms Augustus, den Roes at have
lige til Enden »spilletsinßolle« uforlignelig, og endnu glim
rer hans Dage i den «fra Chinas Kyst til Østersøens Grændse«
udstrakte Franske Læseverden, som en gylden Tid, der
kun led af den Ufuldkommenhed og Lykkens Ustadighed, som
fordunkler Alt under Solen***); men Verdens-Historien vidner
ligefuldt, at det kun var et ganske besynderligt Lykketræf, at
*) Sismondi XXVI. 262—96.
**) Sismondi XXVI. 73—84. 177.299.
**•) Sismondi XXVII. 216. 218—21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
