Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Attende Aarhundrede
697
at befrie Christendommen fra alt det Underfulde (Miraculøse)
og Utrolige, der kastede Skygge paa den og forhindrede den
fra, ved sin rene Sædelære og ved sin Kiærligheds Aande, at
indtage hele Verden. Saaledes begyndte da Latinskolens møi
sommelige Efterligning af den hedenske Selvklogskab at bære
sine Frugter, og de modnedes først hos Calvinisternei Genf
(Genéve) og i Frankerig, men dog var det især fra Holland, den
almindelige Tvivlraadighed udbasunedes som Lægedom for al
menneskelig Daarskab, og Brændpunktet for den ny Viisdom
paa Fransk var den videnskabelige Ordbog af Peter Bayle,
som opvoxte (1691—1746) til hele 16 Bind og blev en Guldgrube
for hele den nye Læseverden. Tre berømte Franskmænd dele
imidlertid med Bayle Æren for at have frelst Verden fra Over
iroens Mareridt og fremkaldt Oplysningens gyldne Morgenrøde,
og det var de tre store Samtidige: Charles Montesquieu,
Jean Jaques Rousseau ogVoltaire, blandt hvilke dog den
Sidste efter hele Verdens Dom vandt Prisen, fordi den fortryl
lede Hjertet og dræbte derved Troens Foster i Moderslivet.
Vel var det nu hverken i Frankerig eller i Engeland, men i
Nordtydskland, at Naturalismen blev videnskabelig udarbeidet
til det attende Aarhundredes berømte Rationalisme eller
Fornuftlære ; men dog blev den aldrig saa levende og saa frugt
bar, som i Frankerig, hvor den i Slutningen af Aarhundredet
virkelig øvede den Heltegierning at løse alle Hjertebaand og
vise Verden, hvad en selvraadig Fornuft turde vove, og hvad
en tøilesløs Frihed kunde udrette.
Stødet til denne franske Omveltning (Revolution) kom
imidlertid fra den ny Verden, hinsides den spanske Sø, i N o r d
a mer i ka, hvor mange fribaarne og selvraadige Engelskmænd
i Løbet af det syttende Aarhundrede havde nedsat sig og stiftet
smaa Samfund, der kun lød deres egne Love. Disse smaa Fri
stater var nu vel alle langt mere beregnede paa Fred end paa
Krig, og i Kvækerstaten Pensylvanien var det endog strængelig
forbudt at føre Krig, men da det engelske Parlament henimod
Slutningen af det attende Aarhundrede (fra 1770) paastod sin
Ret til at beskatte de nordamerikanske Fristater, uden at der
dog sad Nogen af deres Midte i Parlamentet, da gjorde Frista
terne Opstand under Anførsel af den ligesaa kloge og ædelmo
dige som frisindede Georg Washington, og da han søgte og
fik kraftig Understøttelse hos Engellands Arvefiende Frankerig,
saa nødtes Engelland til, efter at have bortødslet Penge og Men
neskeblod i en haabløs Krig, (1783) at erkiende Fristaternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
