Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord
55
kom især tit galt afsted, ved det jeg behandlede levende Folk
som de var døde, det vil sige: behandlede deres Skygger
ligesom andre Skygger, uden at ændse den mærkelige Forskiel
det giør, om Skyggen har et Legeme eller ikke. Det var, troer
jeg, først i England, hvor Fortid og Nutid forunderlig roman
tisk og dog tillige ganske virkelig mødes, jeg ret lærde at kiende
Forskiel paa Skyggerne medoguden Legeme, og blev derved
hardtad ligesaa godt hjemme i den nærværende som i den forbi
gangne Tid, og lærde, ved Sammenligningen, at tåge billigt Hen
syn paa det unægteligeFortrin,det giver baadeTing og Personer
at være virkelig til, ogsaa udenfor vor Hjerne, en Egenskab,
paa hvis Savn al historisk og poetisk Herlighed kun forgiæ
ves stræber at raade Bod. Med disse Øine er det nu , jeg be
tragter den Danske Stats-Kirke, som den virkelig er, og
seer hvad den, med saa liden Opoffrelse, som knap synes mig
værd at nævne, kunde vorde, ventelig til en herlig Virksomhed
for Aarhundreder, og selv det tvivlsomme Udfald af Beraadel
sen for Øieblikket ængster mig ikke, da min nærværende
Stilling spaaer, at hvad Man end finder det raadeligst at
gjøre ved Stats-Kirken, vil Man sikkert skiænke mig og Mine
Lov til at beholde Fæderne-Troen og de uforandrede
Naade-Midler, som er den uundværlige.
Det eneste derfor, som foruroliger mig lidt, er den Urolighed,
en lang Tvi vl-Raadighed nødvendig avler og nærer i alle
Gemytter, som tåge Deel i Kirke-Sagen, og hvis Antal virkelig
er meget større, end de fleste Folk i Hoved-Staden tænke, og da
jeg veed, hvor overfladelig især Liturgiske Spørgsmaal
her tillands pleie at behandles, nærer jeg virkelig den Frygt, at
det Høikongelig-Danske Cancelli, ved at betragte alle de hinan
den modsigende Erklæringer, der maa følge paa den alminde
lige Opfordring til Geistligheden, kunde finde, at herved var
intet at giøre. Da jeg nu desuden selv inderlig længes efter, med
frelst Samvittighed, at kunne slaae mig til Ro ved de Sys
ler, som huge mig bedst, og at bidrage min Skiærv til den Nor
diske Oplysning, der er min Yndlings-Tanke og sikkert Nordens
Tarv, saa kunde jeg ikke undlade endnu engang, paa Lykke og
Fromme, at fremstille vor Kirke-Sag saa ærlig, saa fredelig og
saa klart, som jeg mægter. Jeg veed meget godt, det er slet intet
Under, om en Bog af det Slags af en halvgammel Skribent, hvis
Mening Man jo veed, bliver ulæst af dem, den mest er skrevet
for, og at hvad der for ham er soleklart, kan være meget dun
kelt for andre fornuftige Folk, men hvad da? hvem der er sat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
