Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fæderne-Troen
63
lige Selskab skal være udvortes kraftigt og indvortes roligt,
gavnligt og glædeligt, fra Slægt til Slægt, og saalidet vi end som
Individer kan finde os i disse gamle Folks Tro og Gudsdyrkelse,
kan vi dog hverken nægte, at Folkene, mens disse blomstrede,
gjorde Kæmpe-Skridt til hvad der, efter deres Anskuelse,
var jordisk Lyksalighed, ikke heller kan vi dølge for os selv, at
De, der ved Folke-Troens Forfald spaaede det Borgerlige Sel
skabs Opløsning, baade havde gode Grunde og fik mere Ret
end de selv kunde ønske.
Naar derfor enkelte Mænd i Europa ved Overgangen fra for
rige til nærværende Aarhundrede, spaaede Staterne i den ny
Christenhed en sørgelig Fremtid, da var det visselig ikke Stats-
Klogskab, der fandt det latterligt, og det Nittende Aarhundredes
første Menneske-Alder har ingenlunde stadfæstet det Åttendes
dristige Paastand, at Man nu havde fundet »de Vises Steen*,
der, som en urokkelig Grundvold for det Borgerlige Selskab i
sin fulde Kraft og Glands, gjorde Religjonen, om ikke i det
Enkelte, saa dog i det Hele aldeles overflødig. De fleste Re
gieringer stræbe derfor ogsaa nu øiensynlig paa Ny at stramme
det religiøse Baand, der i forrige Aarhundrede slappedes, og
paa den ene Side understøttes de kraftig deri af os Silde-Fød
ninger, der, som Man siger, sværme for Fæderne-Troen,
men paa den anden Side falde vi dem ogsaa lidt besværlige
med vor Ivren for, hvad der ei lader sig opmane.
Dette er, som Man veed, Stillingen trindt i den Protestantiske
Christenhed: i Tydskland og England saavelsom i Dan
mark, og hvem der anseer vor Fæderne-Tro for at være
samme Vilkaar undergivet, som Folke-Troen i Græken
land og Rom, maa, naar han ellers er klog, erklære alle Be
stræbelser for at oplive den for aldeles frugtesløse, men ogsaa
spaae samme Følger af dens Ophør, som de gamleStater under
gaaende lagde for Dagen. Havde man nemlig end i Athen en
ladet Epikur drikke samme Skaal som Sokrates, kan dog
Ingen indbilde sig, de gamle Guder vilde derved levet op, og
ingen Stat i Christenheden vil vist giøre Mere for at holde den
gamle Tro vedlige, end Man i Grækenland og Rom gjennem
Aarhundreder forgjæves gjorde for Templer og Præster, men da
al vorViisdom, naar Man tænker Fæderne-Troen bort,
er udsprunget fra Grækenland. og Rom, var det jo ogsaa
Daarskab at vente, den Viisdom skulde gjøre større Mirakler til
at styrke og styre det Borgerlige Selskab hos Skyther og Bar
barer, end Den gjorde i sin Hjem-Stavn !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
