Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fæderne- Troen
65
alle sine sværmeriske Lyder, giennem Aarhundreder mageløs
velgjørende Ide tabde sig nemlig efterhaanden, og den hellige
Moder Kirken blev i det Nordlige Europa, hvor den med
Moders-Maalet undertrykde alt Folkeligt, snart betragtet som
en Nat-Mare, det vel var vanskeligt at blive kvit, men derfor
ikke mindre tungt at rides af. Norden i det Femtende og Be
gyndelsen af det Sextende Aarhundrede viser os derfor en Kraft
løshed, Raahed og Sædernes Fordærvelse, parret med en Ringe-
Agt for Tro og Geistlighed, der spaaede det Værste, og dog
vårede det kun en Menneske-Alder, til Man igien hørde Kir
kerne gjenlyde af Aandens Tale med Folkets Tunge og Skarens
Lovsang til den samme Christus, hvis Romerske Statholder
Børnene pegede Fingre adiLuthers Catechismus.
At denne vidunderlige Op li v else af Christenhedens Fæ
derne-Tro smelter sammen med det ny Tids-Rum baade i
Statens og Skolens Historie, der især har gjort Ty ds klan d og
England berømt uden derfor at gjøre Danmark mindre enten
lykkelig eller oplyst, tør jeg forudsætte som bekjendt, og neppe
kan det med Rette kaldes sværmerisk, Haabet, jeg nærer, at
ogsaa den religiøse Ligegyldighed for Fædrene-Troen,
som udviklede sig giennem det Attende Aarhundrede, og var i
Dettes Begyndelse paa sit Høieste, kan i fornyet Begeistring for
samme Tro finde en aandelig Mod-Vægt, der afværger dens
naturlige Følger for det Borgerlige Selskab og skjænker det et
nyt især for Danmark og Norden ligesaa glædeligt som hæder
ligt Tids-Rum 1
Jeg er ingenlunde blind for de langt større Vanskeligheder,
nu end i Luthers Dage, Fæderne-Troen har ved at virke
velgjørende paa Folke-Livet og Staten i det Hele; begeistret for
begge Dele snart i en heel Menneske-Alder, kiender jeg bedre
end de Fleste det Slibrige saavelsom det Skrøbelige i deres gien
sidige Forhold, og mit Øie for de historiske Paraleler er øvet
nok til netop i Vores at gjenkiende det Udviklings-Trin, hvor
paa Folke-Troen i alle de gamle Stater tabde sin Indflydelse
paa Livet, da Templerne blev, hvad de endnu er i China og
It ali en, forfaldne Præste-Hospitaler, medens Philosopherne
kun forgiæves stræbde at sætte deres Grublerier i Folke-Troens
Sted. Men netop desaarsag er jeg for oplyst til, noget Øieblik
at tænke som saa Mange, at disse samme Grublerier, langt
mindre folkelig oprundne og udtrykte, skulde bedre nu end for
dum kunne træde i Fæderne-Troens Sted, og skiøndt selv, poe
tisk talt, enPræst for Nordens gamle Guder, er jeg dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
