Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fæderne-Troen
67
dog kun en dyrekiøbt Skygge af Torvet og Bue-Gangene i Athe
nen, paa den Tid da alle de Philosophiske Secter kun higede
efter at sige eller høre nogetNyt.
Dog, hvad end andre Regieringer vil, saa er det dog sikkert
den Danske Regierings Ønske baade at beholde en Stats-
Kirke og at beholde Fæderne-Troen deri, ligesom den ved
Konge-Loven høitidelig har vedkiendt sig den Beslutning,
og Spørgsmaalet er da blot, hvad der maa giøres, for at Fæderne-
Troen kan i Stats-Kirken fortsætte sit Liv og sin Virksomhed ;
thi at der maa giøres Noget, det føler Regieringen vist selv, i
det den spørger Geistligheden, hvad de finde raadeligt!
Nu er det, jeg, efter min fuldeste Overbeviisning, bestandig
gientager: skal Fæderne-Troen fremdeles leve og virke i
Stats- Kirken, da maa Sogne-Baandet løses og Alt for Re
sten blive omtrent som det er, eller endnu friere, og naar jeg
siger »som det er«, da mener jeg dermed ikke hvad der staaer
paa Papiret, men hvad der i den sidste Menneske-Alder virke
lig har været Tilfældet, at hverken følde Præsterne sig i deres
Lærdom bundne til de Symbolske Bøger, eller ved Ministerialia
til Alter-Bogen, men benyttede dem frit, som de trøstede sig til
at forsvare efter den Hellige Skrift og almindelig Sandhed.
Mod denne Stemme skulde Man nu vel ikke synes, jeg kun
de vente nogen Indvending uden af mine egne Troes-For
vandte; thi skiøndt Lov-Stederne er blevet uforandrede, har
Regieringen dog aabenbar begunstiget saavel den liturgiske som
den dogmatiske Frihed, indtil Fæderne-Troen høirøstet tog
til Gienmæle mod Frihedens Misbrug, og de Præster, som giør
Krav paa al muelig Frihed, maae jeg dog vel finde, at Sogne-
Folkene, for hvis Skyld de er til og af hvem de lønnes, har i
det Allermindste ligesaameget Krav paa Samvittigheds-Fri
hed, som de.
Uagtet jeg imidlertid endnu formoder, at mine Troes-For
vandte blandt Præsterne vil finde mest at udsætte paa dette
Forslag, synes Regieringen dog at hælde til den Mening, at Præ
sterne kunde være dogmatisk frie og dog liturgisk bundne,
og i Anledning af mit Vink om Sogne-Baandets Løsning har jeg
maattet høre saa ilde fra den heterodoxe Side, at Man der uden
tvivl selv vil finde den største Frihed dyrekiøbt, naar Man Ingen
maa beherske. Det var derfor slet ikke umueligt, at de fleste
Stemmer hos Geistligheden kunde vindes for den Middel-Vei,
ikke at løse Sogne-Baandet, men heller binde Præsterne
til en noget forandret Alter-Bog, og lade dem lære omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
