Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alter-Bog og Sogne-Baand
74
paa hvilken Maade, den vilde haandhæve Fæderne-Troen
i sin velerhvervede og af Grund-Loven hjemlede Ret til at be
staae og forplante sig i Landet; men det vilde hverken være
ærligt eller fædernelandskiærligt af mig at fortie de vægtige
Grunde, der giør det raadeligt, ingenlunde at indskrænke men
heller stadfæste og udvide Præsternes Frihed, som ved
Sogne-Baandets Løsning taber sit eneste skadelige Paahæng
og vinder en Gavnlighed, de fjerneste Tider vil klarest aaben
bare.
Hvem der gjennem en Række af Aar utrættelig og med sin
hele Sjæl har arbeidet til et ædelt Maal, der tidlig indtog og be
geistrede ham, han føler bedst, hvor sønderknusende det vilde
være, omsider at maatte opgive sine Bestræbelser og selv, saa
vidt mueligt, tilintetgjøre Frugterne deraf. Derfor sympathisere
vi alle med Keiser Joseph den Anden i hans dybe Græm
melse, om vi end ere meget uenige med ham saavel om den Op
lysning og det Folke-Helds Værd, han stræbte at fremme, som
om de Midlers Godhed, af hvilke han betjende sig, og staaende
i Aanden for den Efter-Slægts Dom-Stol, jeg maatte hade mig
selv for at ringeagte, spørger jeg dristig : hv a d var dog Jose ph s
Bestræbelser mod Frederik den Sjettes for ægte Borgerlig
Frihed og Ligelighed, for almindelig Folke-Oply sning
ogforVidenskabeligheds Fremme i alle mulige Retninger.
Om jeg derfor end ikke havde de stærkeste Privat-Grunde til at
ønske Majestæten al den Glæde det kan gjøre en Konge »med
Graahaars-Krone« selv at høste Første-Grøden af sin Vaar-Sæd,
maatte jeg dog kun med dyb Vemod tænke mig Muligheden af,
at den ædle Konge-Haand selv skulde bidrage til at forstyrre
sit berømte Værk, og nødte Omstændighederne mig selv til at
bede derom og udvikle Nødvendigheden deraf, da maatte jeg
ret føle mig født under en ulykkelig Stjerne. Skulde derfor det
blive Enden paa den Kirkelige Giæring og Spænding hos os,
som ingen menneskelig Magt eller Klogskab kunde forebygge,
da den aabenbar er grundet i Menneske-Naturens og den Histo
riske Udviklings uforanderlige Love, skulde det blive Enden
paa den Giæring og Spænding, det var ikke mit Valg men min
uundgaaelige Lodd at fremme og forøge, enten atFæderne-
T roens ivrige Tilhængere, adskildte fra Stats-Kirken tabde næ
sten hele deres borgerlige og videnskabelige Indflydelse, eller
at det Syttende Aarhundrede skulde gaae igien i det Nit
tende, med alle de Baand paa Aandens Redskaber, som alt da
var Tøir og vilde nu være Lænker; skulde det blive Enden, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
