Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den fri Stats-Kirke
83
som enten maae have de Dygtigste af alle Partier, eller dog af
Alle, paa eet nær, imod sig, men kun, som den Danske Regie
ring standhaftig har prøvet, ved at lade alle disse Ting saa frie,
som mueligt, og, hvad der hidtil uheldigviis undgik Opmærk
somheden: løse Sogne-Baandet.
Men er dette nu den eneste Maade, hvorpaa den nødvendigste
Samvittigheds-Frihed kan finde Sted, uden Stats-Kirkens Op
løsning, saa tør jeg ogsaa sige, det er den eneste Maade, hvor
paa en Stats-Kirke, selv naar Udgangen deraf er saa fri
som i England, kan beholde Folkets Yndest og være Staten
gavnlig.
Naar vi saaledes upartisk betragte vor Stats-Kirke i Midten
af forrige Aarhundrede, da alle Præster bogstavelig fulgde Alt
»hvad skrevet stod« i Ritualet, Alter-Bogen og Pontoppidans
Forklaring, da maae vi tilstaae, det er ikke noget lysteligt Syn ;
thi Landsby-Præsten (uden Sammenligning den vigtigste for
Staten) var meget almindelig en Bussemand for Bønderne, med
hvem de bogstavelig kiøs deres uartige Børn, og for honette
Folk var han »Guds Ord fra Landet*, tit en meget skikkelig
Mand, men gierne »stiverlig« i alle Maader, Prædikenerne var
sædvanlig baade i store Stæder og paa Landet lange og kied
sommelige, Guds-Tjenesten søvnig, og lærde Folk temmelig
enige om at kalde Stats-Kirken »et nødvendigt Onde«. Lig
ger Grunden hertil maaskee blot deri, at de fleste af Præsterne
var i Grunden hverken Lutheraner eller Calvinister, Hallen
ser eller Hernhuter, og at de Oplyste, som med Holberg savnede
Religjons-Frihed, deels hadede og deels foragtede den Stats-
Kirke, der stod deres Frihed i Veien, og gienlød af en Tro, Man
for det Meste godt kunde høre, Præsten-havde lært udenad med
sin Præken? Vistnok saare vægtige Grunde, som maae tages i
Betragtning, og Man maa heller ikke glemme, det er forgiæves
i Forstands-Tiden enten hos Lærd eller Læg at vente den
høie Betragtning af Kirken eller den dybe Følelse af dens Uund
værlighed, der paa tidligere Trin har fundet Sted; men selv
hvad der med Rette skal kaldes et »nødvendigt Onde« maa dog
aabenbar forebygge noget Værre, og en Stats-Kirke, der
kun kaldes et stort Gode af dem, den giver »Leve-Brød«, og an
sees af de Oplyste for at staae i Veien for noget Bedre, den
Kirke maatte Stats-Manden kalde et unødvendigt og farligt
Onde, som der snarest mueligt maatte raades Bod paa, og
vidste vi det ellers ikke, maatte Englands ravende Stats-Kirke
kunne lære os, at der i Forstands-Tiden slet ikke behøves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
