Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den fri Stats-Kirke
85
lokke, synes i det sidste Aarhundrede kun enkelte gode Ho
veder at have ligesom forvildet sig ind mellem de fungeren
de Præster, og selv deres udmærkede Evner sporer Man sna
rere ethvert andet Sted end i Kirken, hvor Alt er afcirklet, afveiet
og afmaalt, og hvad Under da, at det gik ligedan hos os, i for
rige Aarhundrede, saalænge Ritual og Alter-Bog og Pon
toppidans Forklaring var de døde Ting, til hvis Tjeneste
alle Præsters Liv skulde indvies, ja, paa hvis Alter det skulde
opoffres. Pontoppidans Forklaring maae vi især lægge
Mærke til, ingenlunde fordi jeg troer, den var værre at bindes
til end Balles Lærebog, men især fordi vore Fædre virke
lig var bundne til Hiin og vi aldrig til Denne, og derhos fordi
jeg ikke troer, Man nogensteds har været bundet til meer end
en »Catechismus«, undtagen hos os, saalænge »Pontoppidans
Forklaring* herskede, thi den var, Gud skee Lov! baade den
Første og den Sidste, og det var kun nogle faa gamle Præster,
der betragtede Balles Lærebog med samme Øine og tog da
naturligviis i Aanden deres Død over den. Før Pontoppidans
Forklaring canoniseredes, kunde nemlig Præsterne dog vælge
mellem alle de orthodoxe Forklaringer, eller selv skrive En,
hvad unægtelig hjelper til at oplive Underviisningen, men nu
var de bundne og det ovenikiøbet til en noget pietistisk
Bog, som Mange af dem langt heller vilde prædiket imo d, og
det var unægtelig fortvivlet, saa det var intet Under, de Dygtige
skyede Præste-Kjolen eller bar den mismodig og sukkende.
Men, vil Man sagtens spørge: blev da Præsterne bedre, eller
Kirkerne livligere og Stats-Kirken gavnligere, da Man saae
igjennem Fingre med hardtad uindskrænket Frihed?
Man maa jo vel betænke sig lidt, før Man tør svare »Ja«, men
naar vi sammenfatte hele Friheds-Tiden, som vi jo maae,
svarer jeg dog uden alle Betænkeligheder det bestemteste »Ja«,
den Danske Stats-Kirke var 1833 livligere, rigercpaa Præster,
som med Liv og Alvor forrettede deres Embede, altsaa gavn
ligere for Staten end 1783, og dog havde Man først Ret til at
kræve kiendelig Forbedring, naar i en Menneske-Alder Sogne-
Ba an det tillige havde været løst og de Eder afskaffede eller
formildede, som vist nok hverken afskrække eller besvære
de Samvittighedsløse, de Dorske og Letsindige, men har altid
en af disse Virkninger paa de Alvorlige og Samvittighedsfulde,
som ikke ret kan rime dem med deres Overbeviisning. Jeg siger
det Sidste saameget frimodigere, som jeg selv var en af de faa
i denne Henseende Lykkelige, som med fuld Overbeviisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
