Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den fri Stats-Kirke
87
Stats-Kirke, hvor en vis Stivhed, for Ordens Skyld, er nødven
dig, ikke umiddelbar kan blive Kirke-Giængerne, der
vælge Psalmer, men maa blive Præsterne, og, hvor daarlig deres
Smag har repræsenteret Kirke-Giængernes, er den Balliske Psal
me-Bogs Indførelse paa Øerne et sørgeligt Vidnesbyrd om. Imid
lertid vil Sogne-Baandets Løsning, uden hvilken Stats-
Kirken, efter min Overbeviisning, maa gaae til Grunde, ogsaa
her giøre sin Nytte ; thi det er en nødvendig Følge af frie For
hold, at Man paa begge Sider lærer for sin egen Skyld at læmpe
sig efter hinanden, og Knuden vil da blot være, hvormegen
Frihed der kan indrømmes Præsterne at dele med deres Til
hørere.
Er det nu Statens Interesse, at alle de religjøse Anskuelser
hos Folket, som kan forliges med Borgerlig Orden og gode Sæ
der, kan finde sig repræsenterede og levende tiltalte i Stats-Kir
ken, da kan den umuelig have Noget imod at Folket, saavidt
det paa en ordenlig Maade lader sig giøre, faaer Lov til at følge
sin Smag for saadanne Psalmer, hvis Forligelighed med den
Hellige Skrift, i al Tugt og Ærbarhed, Præsterne, hver i sin
Kreds, indestaae for, saa den største Hindring for en udstrakt
Frihed ligger maaskee i Vaisenhusets Privilegium. Faaer
imidlertid den Danske Regiering kun Øie paa Sagens Vig
tighed, der virkelig hos os er langt større end Man enten i
Tydskland eller England kan fatte, da er der jo intet
Spørgsmaal om, at dette Privilegium gaacr samme Vei, som
alle de andre Levninger fra Middel-Alderen, der stred mod Ti
dens Tarv, og det Privilegium har iblandt Andet skaffet os saa
mange ærgerlige Tryk-Feil i Bøger der mindst kan taale dem,
at det vilde være til stort Gavn om det kunde ophøre. Dog, hvad
der som ingen Ting lod sig giøre, og vilde dog kanskee udrette
store Ting, var, i det Man løste Sogne-Baandet, at tillade
enhver Præst, indtil Videre, at bruge et Ti 1 1 æ g til Psalme-Bo
gen, for hvis Uskyldighed han turde indestaae, ligesom det jo
saaledes er tilladt at bruge Cantater ved Høitiderne og egne
Sange ved Bryllupper, Lig-Begiængelser og Deslige. Herved
vilde i det Mindste Præsterne med Fæderne-Troen blive istand
til at opfylde et ligesaa billigt som varmt Ønske hos deres Til
hørere: atter i Samfund at synge deres gamle folkelige Liv-
Psalmer, som de, ved den poetiske Uforstandighed og skjæve
Betragtning af Psalmens Hensigt i Halvfemtserne, nu er berø
vede. Skulde f. Ex. Færingerne, som endnu ved Gilder og
Samkvem synge deres gamle Kæmpe-Viser, deristeden bruge en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
