Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herrens Røst
105
Det snevre Rum i Barmen
Er immer luunt og lyst,
Og der i Vindues-Karmen
Paa Lys-Havs lave Kyst
Hver Blomst, jeg saaer i Løn,
Fremspirer frisk og grøn,
Og frodige oprinder
Fioler og Kiærminder,
Kun Rosen er lidt bleg !
Fornummet har mit Hjerte,
Der er en Guddoms-Røst,
Som dulme kan al Smerte,
Som bringer evig Trøst.
Som ved hvert Hjerte-Suk
Oplukker mild en Glug,
Hvor Øiet kan indkige
I Lidt af Himmerige
Og see, hvor Det er stort!
Thi spørger ei jeg længer
Om Andres Tvivl og Tro,
Til Bifald ei jeg trænger,
Om end al Verden loe,
Jeg veed, paa Hvem jeg troer,
Jeg veed, hvad i mig groer,
Hvad Verden kan borttage,
Og hvad der er tilbage,
For evig Nok til mig !
Kun for der er saa Meget,
Er Nok til al vor Slægt,
Som finder let sit Eget
Mod Himlens Overvægt,
Og for jeg troer det vist,
Der banker her og hist,
Hos Fleer, end jeg kan mærke,
Livs-Længselen, den stærke,
Derfor jeg raaber: hør!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
