Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
NYAARS-AFTEN
Siden 1832 havde Grundtvig hafl kongelig Tilladelse til at holde
dansk Aftensangspræken i Frederiks Kirke paa Christianshavn,
og der havde samlet sig en stor fast Kreds afTilhørere om hans Vid
nesbyrd. Men han havde længe følt Savnet ved ikke at turde udføre
kirkelige Handlinger ved disse Sammenkomster. Nu da hans Sønner
Johan og Svend var naaet til Konfirmationsalderen, blev det ham en
Hjertesag selv at konfiimere dem, og da han vidste, at flere af hans
Venner ogsaa ønskede, at han skulde konfirmere deres Børn og tåge
dem til Alters, skrev han den 16. December 1838 Ansøgning til Kon
gen om, at »det allernaadigst maatte tillades ham »indtil videre* at
holde Altergang med sine Tilhørere og een Gang om Aaret konfirmere
deres Børn efter Ritualet*. Han overbragte personlig denne Ansøg
ning til Kongen, som lovede at overveje Sagen. Men ved Henvendelse
til Kancellipræsident Stemann kom Grundtvig under Vejr med, at
Sagens Udfald beroede paa, hvorledes Biskop Mynster vilde stille
sig dertil. Han gik derfor til Biskoppen efter først at have bedt
Prinsesse Caroline Amalie tale hans Sag hos den myndige Prælat.
»Det hjalp imidlertid ikke« — skriver Grundtvig iKirke-Speil —
thi da jeg den sidste Dag i 1838 indfandt mig hos Biskoppen, for
baade saa klart og saa indtrængende som muligt at forestille ham
denne Hjertesag, fandt jeg ham ikke blot saa übøjelig, men saa bitter
og fjendtlig, at jeg efter en timelang Samtale i Sofaen maatte gaa
bort med en haanlig Afvisning og, jeg nægter det ikke, i en oprørt
Stemning, som jeg frit gav Luft. — Da jeg imidlertid paa den smukke
Vinterdag, for at tilbagevinde Ligevægten, gik om ad Volden og gen
nem Kongens Have, hvor Smaafuglene kvidrede saa venlig, da faldt
det mig ind, hvad Salmisten synger om den Gud, som under baade
Spurv og Svale en Rede ved sit Alter, til at udruge sine spæde; og
da gik jeg rolig hjem og satte mine Tanker paa Rim, som det vente
lig endnu kan ses i en af de første Kirketidender for 1839. I det
samme Aar blev jeg da, som man veed, virkelig Præst ved Vartov,
og det saa betimelig, at jeg ordentlig kunde forberede og konfirmere
mine to ældste Sønner til Mikkelsdag«.
Digtet findes i Nordisk Kirke-Tidende, 1839, Nr. 1, for 6.
Januar. Jfr. Poet. Skrifter 6. Bind Nr. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
