Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
AABENT BREV TIL
MINE BØRN.
Dette Digt, som vistnok er skrevet i Anledning af Grundtvigs Søn
ners Konfirmation i Efteraaret 1839, blev trykt i Frederik Bar
fods »nordiske Fjærdingaarsskrift, Brage og Idun«, 4. Bind, 1841.
En Maaned før sin Død dannede Grundtvig efter Ernst Triers Opfor
dring denbekendte Sang: »Etjævnt og muntert, virksomt Liv
paa Jord* af et Brudstykke af Digtet med følgende fire ny Linjer
som Slutning:
Om kort, om langt blev Løbebanen spændt,
Den er til Folkegavn, den er til Grøde;
Som godt begyndt er Dagen godt fuldendt,
Og lige liflig er dens Aftenrøde.
Disse Linjer fra August 1872 er sikkert de sidste, Grundtvig har
digtet. Jfr. Poet. Skrifter 6. Bind, Nr. 44.
I Kiære, som med Blodets Rosenbaand
Er knyttet til mit Fader-Hjerte,
Og i hvis Barm min hedenfarne Aand
Ei savne vil en Minde-Kierte !
Hvad, mens I vuggedes i Moders Skiød,
Og mens I thronede paa Faders Skulder,
Og mens I græd og loe med Kinden rød,
Og mens I tænkde, at al Daad var Bulder,
Og mens I voxde op til Ungdoms-Aar,
Saa eder ei for Bryst faldt Skole-Støvet,
Saa ei af Frost hjemsøgdes eders Vaar,
Og ei i Knoppen visned Bøgeløvet;
Hvad da jeg ønskede og tænkde paa,
Var eders Vel paa Jorden og i Himlen ;
Men ei det Lys, hvori jeg Lykken saae,
Var det, man blændes af i Verdens-Vrimlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
