- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
202

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aabent Vennebrev
202
set det værdt, da skal Freden hvile paa det, men hvis ikke, da
vender den tilbage til eder. Derfor blev det Skik hos os og over
hele Christenheden ogsaa til daglig Brug at byde »Guds Fred«
i hvert Huus, over hvis Tærskel Man traadte, og Fred med dette
Huus, Guds Fred 1 det skal da ogsaa være den Hilsen, hvormed
jeg i Dag træder ind; thi vel har ogsaa i denne Henseende Ti
derne mærkelig forandret sig, saa det er nu vel kun i Landets
Vraaer Man til Hverdags-Brug hører det gamle Guds Fred; men
i Christi Rige forandre Tiderne sig dog i Grunden aldrig, og der
kan de Læber, som tale Fred, aldrig forstumme. Derfor siger
jeg endnu engang: Fred med dette Huus, ikke blot som det ud
vortes staaer os for Øie, men som vore Lutherske Fædres
aandelige Huus og Herberge, hvor de trindt om Land samledes
i Jesu Navn, at høre og føre det store Evangelium, at bede,
love og takke, og jeg er vis paa, at Freden skal hvile over Huset,
thi det er den værd. Ja, Naade, Barmhjertighed og Fred, af
Gud vor Fader og Sønnen Jesus Christus, være i Sandhed og
Kiærlighed med eder Alle, som i Oprigtighed paakalde Herrens
Navnl
Men m. V. det var ogsaa Skik i forrige Tider, at naar en
»Fremmed« havde budt Guds Fred! da spurgde de, som var
i Huset ham >hvorfra og hvorfor t han kom, og i vore Fædres
Bedehuus burde den Skik aldrig været aflagt; thi der skulde
Man altid stræbe at forvisse sig om, hvilke Giæster Man husede,
hvor de havde Freden fra, som de tilbød, og hvorvidt Fredens
Budskab var deres rette Ærende, eller kun et Paaskud, hvor
under de stræbde at skjule deres sande Hensigter. Derfor vil
ogsaa jeg, forsaavidt jeg kan synes fremmed, ærlig besvare disse
simple men vigtige Spørgsmaal, til Forsikkring om, at Freden,
jeg byder, er ikke den, som Verden giver, men i Sandhed »Guds
Fred,« som overgaaer al Forstand og forvarer Hjerter og Tanker
i Christo Jesu, vor Herre.
Forsaavidt jeg kan synes fremmed, maa jeg imidlertid vel
sige; thi det er jo langtfra at være Vildfremmede, jeg her træder
ind iblandt : jeg mødes jo her med Mange, i hvis Kreds jeg læn
ge følde mig saa hjemme, som det i vore Dage sjelden er Til
fældet med Ordets Tjenere ; og Huset, vore Fædres Bedehuus,
hvor jeg byder Guds Fred ! det var jo endog giennem mange
Ledd min præstelige Hjemstavn, forsaavidt Christne kan
have Hjemstavn og Borgerskab andensteds end i Himlene,
hvorfra vi forvente Frelseren den Herre Jesus Christus ; og i
dette synlige Forsamlings-Huus afløser jeg jo alt anden Gang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free