Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aabent Vennebrev
204
indviedes midt iblandt mit Folk, men »efter Apostolisk Skik
med Bøn og Haandspaalæggelse,* ikke i Morten Luthers,
eller i nogen anden Mesters, Lærers, Biskops eller Konges Navn
end i Hans, som er det Altsammen, i vor Herres Jesu Christi
Navn; saa naar jeg kun virkelig har hjemme i den hellige, al
mindelige Kirke og kommer derfra, da kan jeg ikke synes
Nogen fremmed, uden dem, ogsaa Luther og Christus selv
vilde synes fremmed, saa de kom til deres Eget, men deres Eg
ne annammede dem ikke! Eller, lad dem sige det, de Tusinder,
som tiere eller sjeldnere have hørt mig i de syv Aar, jeg paa fri
Haand forkyndte Evangelium, lad Dem vidne, de ikke Faa, der
hørde mig stadig og kiendte Herren og Fædrenes Tro, før de
saae mig! Lad dem vidne, om jeg forkyndte et andet Evan
gelium end det, der lød for vore Lutherske Fædres Øren! Ja,
lad dem sige det, om de hørde Nogen regne sig det til større
Ære eller mindes det med større Glæde, at han var en Søn at
Morten Luther, eller hørde Nogen, der flittigere stræbde at
vise, at Aanden over Luther var ingen Anden end Christi Aand,
hvis Gaver er forskiellige, men som dog er altid den Samme,
giver altid samme Tro, samme Haab og samme Kiærlighed
Vidnesbyrd, vidner eens i alle dem, der høre Christus til, at de
er Guds Børn og Herrens Medarvinger !
Derfor tør jeg sige, at da jeg kommer fra den hellige, almin
delige Kirke, hvor altChristeligt bliver ved det Gamle, hvor
Fredens Evangelium aldrig forstummer, og hvor Modersmaalet
taber aldrig sin Aand, fordi Aand og Ord er der uadskillige;
da kommer jeg ogsaa netop fra Morten Luthers aandelige
Hjemstavn, hvis Indbyggere leve, skiøndt de døe, og over
hvis Grave det lyder fra Himlen: salige ere de Døde, som døe i
Herren ! deres Gierninger følge dem.
Saameget om hvor jeg kommer fra, og hva d jeg kommer
for, er da egenlig sagt med det Samme; thi derfra kommer In
gen uden for at lyse Herrens Fred og Velsignelse over Huset af
levende Stene, som Han kalder sit, og for at bygge paa den
uforanderlige Grundvold, ikke Træ og Rør og Stråa, men
Guld og Sølv og Ædelstene; og hvad Andet var vel heller Me
ningen, da jeg indviedes midt iblandt eder og annammede i
Herrens Navn »Magt og Myndighed til at prædike Guds Ord
hemmelig og aabenbar, til at uddele de høiværdige Sakramen
ter efter Christi Indstiftelse, til at binde Synden paa de Hal
starrige og afløse de Bodfærdige, og ellers til Alt hvad det hel
lige Embed vedkommer!*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
