Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forslaget til en ny forordnet Alterbog
220
efter den gamle Alterbog, og jeg er sikker paa, at hvad Man end
vilde indvende, gav Majestæten os det Forlov; men den Preu
si ske Tragedie viser os, Ulykken kunde være stor nok end
da, og en Dansk Oversættelse af dette Sørgespil vilde vist end
nu afpresse langt flere Taarer end Originalen.
Dette Sørgespil, hvis Ende er ikke endda, begyndte nemlig
ogsaa med en »nyAlterbog« som en Tidlang ei paanødtes
Præsterne, men kundeCandidater, som blev Præster; men
da Mængden af de ældre Præster, for at vinde Regieringens
Gunst, naturligviis efterhaanden lod sig lære at de havde »intet
Ansvar» for hvad der var dem foreskrevet, besluttede Man,
som sædvanlig, »for en Ordens Skyld,« at tvinge Resten, og
nu var det ikke blot Professor Scheibel i Breslau, der heller
vilde miste sit Levebrød og vandre i Landflygtighed end
giøre Vold paa sin egen og de gamle Lutheraners Samvittighed ;
men Samvittigheden vaagnede ogsaa hos Professor Guericke
i Halle og bestandig hos Flere, baade Læge og Lærde, medens
Afsættelser, Fængslinger og Religjons-Forfølgelse blev Dagens
Orden. De gammeldags Lutheraner har nu aldeles vendt
Stats-Kirken Ryggen, holde Gudstjeneste og nyde Sacramenterne
i Smug, medens Statskirken om dø ber deres Børn efter sine
Formularer, og maa nu enten opløses eller blive en Lande
plage.
Her seer Man Følgerne af en ny forordnet Alterbog i det Nit
tende Aarhundrede, under den Regiering, hvis Statsklog
skab og Forsigtighed er vidtberømt, og da nu Sællands
berømte og bestemte, kloge og veltalende Biskop ogsaa har
faaet det ulykkelige Indfald, at Præsterne har intet Ansvar, selv
ved Sacramenterne, for hvad den verdslige Øvrighed fore
skriver dem, saa det er kun Tro ds, naar de vægre sig ved
»at fremsige de Ord,« saa tør jeg ikke kalde det umueligt, at
den Danske Regiering kunde giøre omtrent samme Misgreb
som den Preusiske og angre det for seent, hvis ikke Sagen itide
blev frimodig oplyst. Vist nok troer jeg aldrig den Danske Re
giering vilde gaae saavidt som den Preusiske, deels fordi den
altid har havt et langt mildere Præg, og deels fordi det dog her,
Gud skee Lov! ei er Kongen selv, der vil skabe en ny Liturgi;
men saa har Folket ogsaa hos os et langt ømmere Hjerte og
mattere Udtryk, saa her kunde i det Skjulte være taalt usigelig
Smerte og være skedt übodelig Skade, før Regieringen blev op
mærksom paa det sørgelige Misgreb at ville beherske »Himme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
