Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barne-Daaben
230
det, har han heller slet ingen Grunde anført ; thi hvor Spørgs
maalet er om at foreskrive Præsterne en Daabs-Formular,
de ikke kan bruge uden at bryde deres Præsteløfte, og ude
lukke alle vore Efterkommere fra Kirkens Arilds-Daab, der
kan det dog vel ikke kaldes en »Grund« at det, efter Hr. Biskop
pens Følelse, »unægtelighar noget Stødende at henvende saa
mange Spørgsmaal til det spæde Barn.« For min og Fleres
Følelse har i det mindste denne lette Bemærkning, der mere
ligner en utidig Spas end en alvorlig Indvending, noget saa
Stødende, at om den ny Formular ogsaa ellers forekom mig
taalelig, maatte jeg dog protesteret mod enhver Forandring ved
den hellige Daab paa saa tom en Grund, hvortil ei skal svares
andet, end at kunde det spæde Barn kun først rigtig fatte det
eneste Spørgsmaal, Hr. Biskoppen vil have beholdt, og som
jeg i den ny Sammenhæng ei tør sige, jeg forstaaer, da vilde det
sikkert gaae glat med Resten. Hvad de Engelske Bisper i det
Syttende Aarhundrede har vovet, vedkommer egenlig slet
ikke os, men siden Hr. Biskoppen bemærker, at de ved Barne
daaben har dreiet Spørgsmaalene fra Barnet til Gudmoderen,
hvad han finder, har »noget Koldt,* da maa jeg bemærke, at
vel er det meget sandt, men dog er den Engelske Forandring ei
nær saa kold eller uforsvarlig, som den, Hr. Biskoppen fore
slaaer, thi deels oprettes dog Daabs-Pagten med Kirkens Ord,
og deels staaer det hvert Medlem af den Engelske Stats-Kirke
frit for at op sætte sine Børns Daab, til de kan døbes som
Voxne, medens vi derimod med daglig Mulkt skal tvinges
til at lade vores døbe som Spæde.
Enhver seer nu let, at dette giør en mærkelig Forskiel, saa
Hr. Biskop Mynsters Forslag er langt utaaleligere end de En
gelske Bispers Fif; men dermed vil jeg paa ingen Maade und
skylde det; thi troede de høie Herrer »med Giendøberne,c at
Barnedaaben var ugyldig, da maatte de ikke narre Folket
med den, men skulde erklæret at de hverken kunde eller vilde
forrette den, men Sagen var, som deres i øvrigt selvgjorte For
mular ogsaa viser, at de troede ikke paa Daaben som en virke
lig Indgang i det Guds Rige, der er »Retfærdighed, Fred og
Glæde i den Helligaand,« og brød sig derfor i Grunden kun lidt
om, hvordan den forrettedes, naar kun Skinnet bevaredes.
Denne Betragtning af Daaben som en blot Kirkes kik, der
vel, som befalet af Herren selv, maa beholdes ved Optagelsen i
Samfundet, men har lidet eller intet med den egenlige »Gien
fødelse og Syndsforladelse« at giøre, har nemlig længe saavel i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
