Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Confirmationen
233
tions-Attest kan, jeg veed ikke hvorlænge, opholde Confirma
tionen, og mangt et Barn kan seent eller aldrig være istand til
at fyldestgiøre vedkommende Skole-Commissions Fordrin
ger, som dog visselig ikke maatte raade for, om vore Børa
skulde have Adgang til Herrens Bord.
Den eneste Lettelse, der foreslaaes, skal da være den, at hvor
der er flere Præster ansatte ved Kirken, kunne de (Børaene)
anmelde sig hos hvilken af disse, de ville, og at >hvor ingen
Misbrug er at befrygte,« bør Præsterne heller ikke nægte
deres Samtykke til, at Børn af deres Sogn maa blive confirme
ret i et andet Sogn i Nærheden, naar Barnet eller dets Foræl
dre maatte have Grund til at ønske det. Nægter vedkommende
Præst sit Samtykke, kunne Forældre eller Værge desangaaende
henvende sig til Biskoppen, som, efter indhentet Erklæring
fra Præst en og Provsten, kan meddele Tilladelse til at Bar
net confirmeres af uvedkommende Præst. Men finder Biskop
pen det tvivlsomt, om en saadan Tilladelse bør meddeles,
da andrager han Sagen for det Kongelig Danske Cancelli *).
Her seer Man alt det Hensyn Hr. Biskop Mynster i denne
rædsom forvirrede Tid vil tåge paa den gruelige Samvittigheds-
Tvang, han selv i Folkeraadet indrømmede fandt Sted ved
Confirmationen sogneviis, og det er, efter mine Tanker,
mindre end Intet, fordi det er Intet og vil dog synes at være
Noget.
Saavidt jeg veed, er der nemlig for Øieblikket intet Lov
bud i mod at confirmere Børn fra fremmede Sogne, og intet
Lovbud,der giver vedkommende Sognepræst R e t til at n æ gt e
sin Tilladelse, saa i ethvert Tilfælde, der syndes en christelig
Præst at kræve det, kunde han, uden at overtræde Lovene, giøre
en Undtagelse fra hvad der mere var Skik og Brug end fast Re
gel, men naar dette Forslag blev Lov, da blev Sognebaan
detved Confirmationen, hvad det hidtil neppe var, lovfast,
og det beroede i Regelen paa Sognepræsten selv, om han
fandt, der var Grund til at vrage hans Underviisning; thi
det vilde naturligviis kun være en sjelden Undtagelse, at Bisp
eller Cancelli, efter langt Omsvøb, aftvang en Præst Til
ladelsen.
Er det ikke dog forskrækkeiigt, at en Mand som Hr. Biskop
Mynster, der har havt og har daglig den bedste Leilighed til
at kiende, hvor himmelvidt forskiellige vor Stats-Kirkes Præ
*) Ritual-Forslaget S. 36—37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
