Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nadveren
244
da vilde han vist aldrig ønsket enten med det Onde eller med
det Gode at faae dem til at be vid ne Sandheden og Kraften af
de Ghristnes »Tro, Haab og Kiærlighed,« som ikke dele alt
saa heller ikke kiende dem, thi naar det vi sige ved Naade
midlerne, ei skal være etVidnesbyrd om hvad enten Herren,
selv har sagt, eller hvad vi med fromme Fædre finde sandt og
opbyggeligt, da er det jo kun et Vidnesbyrd om hvad Enhver,
som ønsker det, allersikkrest kan see med sine egne Øine:
hvad der af den verdslige Øvrighed er foreskrevet i den
sidst forordnede Alterbog. Men naar nu de foreskrevne
Ord ved Daaben og Nadveren er de Samme, som den Christne
Menighed fra Arilds-Tid har udtrykt sin Tro, sit Haab og sin
Kiærlighed med, da er de ikke blot overflødige og unyttige, døde
og magtesløse paa vrangvillige Læber, men i større eller
mindre Grad forargelige netop for dem, som derved skulde
opbygges, forsikkres og frydes, thi vi veed jo Alle, at i vort
Hjertes Anliggender kan Man med Ord aldrig krænke os værre
eller saare os dybere, end naar Man med spottende Læber eller
dog med forsætlig Skiødesløshed og isnende Kulde gientager de
selvsamme Ord, hvormed vi paa det Varmeste og Høitide
ligste pleie at udtrykke vore Følelser. Gjaldt nu ikke det
Samme i høieste Grad om vort christelige, som om vort
naturlige Liv, da maatte det aabenbar kun være, fordi vor
Christendom var intet virkeligt Liv, men kun en død Lær
dom, og maatte kun det falde Hr. Biskop Mynster paa Sinde,
da er jeg vis paa, det vilde ogsaa blive ham indlysende, at det
christelige Liv i vor Stats-Kirke, ei blot for at voxe, men selv
kun for at beholdes, trænger til al den Frihed, vi kan over
tale den verdslige Øvrighed til at skiænke den, saa det er ei
engang et Offer, at vi ønske Modstanderne fritagne fra at trælle
for det Ord, de kvæle ved at omfavne. Heraf følger naturlig
’viis, at jeg heller hverken kan ønske nogen Præst tvunget eller
overtalt til igi en, ved Indbydelsen af Herrens Giæster, at
sige hvad de Fleste skye »naar I saa troe disse Christi Ord og
giøre efter denne Hans Befaling, da ere I ret prøvede, som
Paulus siger, og værdelig kunne æde Christi Legem og drikke
Hans Blod ;« men deraf følger ogsaa, at jeg paastaaer Frihed
til fremdeles at sige saa, naar Man kan det med god Samvittig
hed og ei veed noget Bedre. Dette er nemlig Tilfældet med mig,
og sagtens med flere Danske Præster, og den Forandring, Hr.
Biskop Mynster foreslaaer, er saa langt fra at hue mig bedre,
at jeg aldrig kunde bære det over mit Hjerte at sige ved Nad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
