Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Texter og Helligdage
260
De Søndags-Evangelier og Epistler, Man fandt i Kirken,
vedblev Man vel at oplæse paa Modersmaalet, men alle
dem paa Ugedagene, der tjende til historisk at udfylde dem,
blev tabt af Sigte, undtagen i England, hvor Man ved Siden
oplæser hele Bibelen.
Ved Christian den Femtes Ritual befaledes nu hos os,
at der i Kiøbstæderne skulde prækes over Evangeliet til
Høim esse og over Epistelen til Aftensang, men paa Lan
det altid over Evangeliet, og saalænge denne Tvangs-Lov var
i Kraft, blev Prækenerne naturligviis Aar for Aar koldere, sti
vere og dødere, opramsede som en Udenads-Lexe. Først i
Slutningen af det Attende Aarhundrede blev Foredraget igien
frit, saa Prædikanten ikke blot oplæste Evangelium eller Epi
stel, som han selv vilde, men prækede med eller uden Hensyn
paa det Oplæste, i Overensstemmelse dermed eller i Modsæt
ning dertil, Alt efter Behag, og skiøndt denne grændseløse Fri
ne d, lige ovenpaa en gruelig Trældom, tit blev anvendt grumme
galt, saa er det dog denne Frihed, vi kan takke baade for Myn
sters og vel for alle de Prækener, Man i den sidste Tid fandt
værd at høre, ligesom vi igien maae takke disse Prækener for
al den frivillige og frugtbare Kirkegang, der endnu flnder
Sted.
Fra dette jævne kirkehistoriske Stade er det nu, jeg vil be
tragte Hr. Biskop Myn sters Forslag, deels om at flytte store
Bededag fra efter Paaske til Fastelavn, med hvad anden
Flytning, der huer ham, og deels om at anordne en endnu langt
stivere og vilkaarligere Oplæsning af Bibelske Brud
stykker, end vi har nogensinde havt, og om at binde Prædi
kanten til Texten med det Syttende Aarhundredes opsnoede
Reeb ; og hvad jeg maa synes om saadanne Forslag, kan Læse
ren vel giætte sig til, men jeg skal dog stræbe ret tydelig at ud
vikle det. Dannede Folk er nemlig i vore Dage saa afvant
med at agte paa hvad Helligdagene h e d de r, og hvad der Iæs e s
opi Kirken, at Hr. Biskoppens Forslag i denne Henseende let
telig, som en reen Übetydelighed, kunde oversees og stadfæstes,
uden derfor enten at være mindre urimeligt eller mindre ska
deligt.
Hvad nu først Fly tningen angaaer, saavel af Bededagen,
som af endeel gamle Texter frem og tilbage i Kirkeaaret, da
vilde den vist nok selv paa Landet kun giøre lidt Opsigt nu,
imod som for hundrede Aar siden, men den vilde dog giøre en
heel Forstyrrelse i Evangeliebogen og Almanakken, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
