Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præste-Vielsen og Præste-Eden
t
281
være Regieringen og Folket ligegyldigt, hvem der vil være
Præster, og med hvilke Øine Præsterne sædvanlig betragtes;
thi at der altid vil være hundrede Hænder om Præstekalde
ne, saalænge de, om end tildeels smaa, er dog »visse Leve
brød,* saa Man sagtens kan faae saamange og saa strænge
Eder gjort, som Man vil forlange, det indrømmer jeg paa Ti
men.
Tusinde for Een vil jo svare mig, ja, Kirker og Præster er nu
kun et snødvendigt Onde< som Man ei kan blive kvit, saa
det er ganske ligegyldigt med Personerne, naar Man blot
ikke faaer formange saadanne Ultra-Orthodoxer, eller
Hængehoveder og »hellige Præster,« som du og dineLige!
Ja, det vil Tusinde for Een svare mig, naar de skal sige deres
Hjertes Mening, saa enten Hr. Biskop Mynster vil troe det
eller ikke, gaacr det dog ham og enhver agtet Geistlig hos os
med Agtelsen, som det gik Ludvig Philip med Kronen,
som han ingenlunde fik fordi, men skiøndt han var en
Bourbon. Om jeg derfor end nok saa gierne ønskede at kalde
de gyldne Præstetider tilbage, saa indseer jeg dog Umuelig
heden deraf, og istedenfor at giøre mig vred over Folkets Ringe
agt for Præs te standen og Skoserne til »mig og mine Lige,«
giør jeg Folk opmærksom paa Biskop Mynster og andre høi
eller dog velærværdige Mænd, og spørger dem, om de ikke me
ne, naar Man dog skal have en Stats-Kirke, det var godt, om
den var rig paa saadanne alvorlige og kundskabsrige, men dog
muntre og livlige, fremsagte og velbegavede Mænd, som Man,
selv med Fordom mod deres Stand, maatte have Agtelse for,
og om de ikke troer, Man vilde faae Flest af dem, naar de, der
vilde være Præster, hverken var nødt til at underkaste sig vor
mystiske Indvielse, eller havde nogen anden Eed at aflæg
ge, end enhver alvorlig, sanddru og ædel Mand, med en
vis übestemt Høiagtelse for B i b elog Christendom, kunde
giøre med en god Samvittighed, istedenfor at den Nærværende,
tilbunds luthersk og halv pietistisk, kun i det Høieste kan
tækkes »mig og mine LigeU Da seer Folk op og ned ad mig,
og veed ikke ret, om det skal være Spøg eller Alvor, og tænker
stundum, som de Liberale i Roskilde, at jeg maa have
Skielmen bag Øret, skiøndt de ei kan see ham, men naar de
faae sig ret betænkt, finde de sig dog nødt til at svare: ja, naar
det var saa, men det ske er jo aldrig, og derfor kan Man sag
tens sige det. Nu, jeg skal ikke nægte, at Udsigterne til en vir
kelig fri Stats-Kirke er temmelig mørke for Øieblikket, da Hr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
