Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præste-Vielsen og Præste-Eden
283
lig Karl gaacr vitterlig hen og for svae rg er sig for et Præste
kald, om saa end Bisp og Øvrighed nok saa tydelig gav ham at
forstaae, han kunde det uden al Fare, da det var blot en For
malitet foren Ordens Skyld. Nei, under den Op ly sn ing,
som nu daglig tiltager, kan intet alvorligt og ærligt Menneske
saaledes begynde sit Præsteliv, thi turde han det end ei blot
for Øvrigheden men ogsaa for Samvittigheden, saa kan
og vil han det dog ikke af Agtelse for sig selv, for sine Med
menneskers Omdømme og for den præstelige Virksomhed,
der mindst af Alle taaler Letsindighed og Tvetydighed,
men er tilintetgjort saasnart Man med Sandhed kan bebreide
os, at vi i vort Livs høitideligste Øieblikke har viist, at vi
godt kunde sige det Modsatte afhvad vi meende ogtroe
de! Vil Man derfor ikke, at den næste Præsteslægt skal selv i
Sammenligning med den Nærværende blive som Natten mod
Dagen, da beregne Man ikke Ritual og Alterbog paa Træl
lene, men paa de Fribaarne, ikke paa de Ligegyldige,
men paa deNidkiæreog Dygtige af alle Partier, der føle for
deres Kald og vil ære det, elske deres aandelige Virksomhed og
hade derfor Alt hvad der binder og svækker den, kan og vil
tiltale Folket, styrke, oplyse og berolige Menneskelivet ! Havde
vi en bigot Regiering, som, uden Spørgsmaal om Folkets virke
lige Trang og Tarv og retmæssige Krav paa den Stats-Kirke, det
bindes til, ansaae det for en Saligheds-Sag at faae Kirken eens
formig anstrøget med en vis dunkel Farve, da nyttede vist
nok ingen Oplysning om den aandelige og hjertelige Frihed,
der tjener os alle bedst; men hos os skal Man tåge Bladet fra
Munden, fordi Regieringen er det værd. Vel fristes nemlig alle
Regieringer i det Nittende Aarhundrede til at foretrække en
kirkelig Stilhed, som er aandelig Død, og en stiv Ens
formighed, som er dens visse Kiendemærke; men den Dan
ske Regiering har saalænge begunstiget frie Anskuelser og en
tilsvarende Virksomhed i Stats-Kirken, at frygtede den nu end
for Følgerne, var det dog meget for seent at trække sig tilbage,
og jeg tør sige, at skrider den kun dristig frem, da høster den
gyldne Frugter før den venter dem. I det Attende Aarhundre
de, da Man i Kirken ved Frihed kun forstod Frihed til at ri
ve ned, da skulde alle Regieringer gruet for den, men i det
Nittende, da Man kun vil have Frihed til at bygge op,
som Man synes bedst, nu skulde Regieringerne betragte den
kirkelige Frihed som en Engel fra Himmelen, hvis Bygnin
ger er alle gode, om ei for Evigheden, saa dog for Tiden. At Hr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
