Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gyldne Middelvei
293
enten Valhal eller Paradis syndes dem det rette Gladbjeml
I Pavedommets Dage og lige til Vores forlod Man denne gyldne
Middelvei, og gik til den Yderlighed at ville paatvinge hele Fol
ket Christendommen og dens Paradis, og det var Hoved-Aar
sagen til den Ligegyldighed for Kirken og alt Guddom
meligt, som herskede næsten enevældig ved dette Aarhun
dredes Begyndelse, og hersker, skiøndt bekæmpet og svækket,
i Grunden endnu. Under denne Ligegyldighed var Regieringen
nær gaaet til den anden Yderlighed og havde stræbt at paa
tvinge Folket hvad de unge Præster kaldte Natur ligt, med
Udelukkelse af Evangeliet fra Ansgars og Luthers Dage,
og Tiden har viist, at denne Yderlighed var ligesaalidt efter
Folkets Hjerte, som til Stats-Kirkens Tarv eller Øvrighedens
Fordeel, saa nu er vi Alle enige om, Man maa gaae en M idde I
vei. Det nytter imidlertid ikke, saalænge vi er høist uenige om
hvilken, og næsten Alle ansee den Middelvei, de selv i deres
Tankegang stræbe at holde mellem det gammeldags Christe
lige og det nymodens Naturlige eller Fornuftige, for at
være den, Regieringen skulde paatvinge hele Folket, medens
Middelveien for en verdslig Øvrighed dog altid er hver
ken at befale eller forbyde, indføre eller afskaffe, men
tillade, tilskynde eller fraraade, en Middelvei, der selv i man
ge verdslige Ting vilde være gylden, og er i a åndelige og
hjertelige Ting den eneste Rette og Forsvarlige.
Betragter man desuden de tre Middelveie i den religiøse og
kirkelige Tankegang, der i den sidste Menneske-Alder have
stræbt at giøre sig giældende, kiendeligst vel hos Hr. Biskop
Mynster, Hr. Professor Clausen og mig, da seer Man strax,
at Regieringen, ved at ville paatvinge Alle een af disse, træder
i Modsætning til To, hvad aldrig kan være den gyldne Middel
vei. Jeg veed nok, at Hr. Biskop Mynster aldeles overseer
mig og tåger kun lidt Hensyn paa Professor Clausen, men,
Man kalde det hvad Man vil, saa troer jeg dog, at jeg ikke blot
staaer i et andet Forhold til den Danske Literatur men ogsaa
til den Danske Menighed, end enhver anden Præst ved Var
tou vilde, og at dette Forhold slet ikke forandres ved at over
sees. Hertil kommer, at af os Tre er jeg dog nok den Folke
ligste, saa da jeg slet Intet, enten Nyt eller Gammelt, vil
have Præsterne eller Folket paatvunget, men protesterer
mod enhver ny Tvang og stemmer for, at baade det Christe
lige og det Naturlige skal have Frihed til at virke, udvikle
og klare sig med aandelige Midler, uden Nogens Ulæmpe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
