Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Danske Samfund
312
Menneske-Livet er endnu knap at regne til de * mange Ting«,
over hvis travle Undersøgelse vi snarere synes at have glemt
»det ene Fornødne,« som Livet unægtelig er, og i alt Fald er
»Folke-Livet« saa mørk en Sag for os, at vore Lærde godt
kan trættes om, hvorvidt der virkelig er eller har nogensinde
været noget Saadant til. At nu de Lærdes Tvivlraadighed ikke
blot om Folke-Livets Ønskelighed, men selv om dets rene Mu
lighed, paa ingen Maade giør dette Livs Virkelighed tvivlsom
for hvem der føler det i sig, er nu vel, til al Lykke, en afgjort
Sag; men naar Docterne trættes om, enten Man er død eller
ikke, da er Livet dog rimeligviis kun svagt og dunkelt, saa hvem
der nu vil opholde og styrke det Nordiske Folkeliv, har en ikke
mindre indviklet Opgave end de gamle Islændere, og maa
ligesaavel som de have Mod til, paa Lykke og Fromme, at
prøve hvad Livet endnu duer til og hvad der tjener det bedst
Men, kan Man sige, lad saa være ! at Man maa nøies med at
see ved de Lys, som nu brænder, hvor dunkle de end er, saa
kan Man dog Intet udrette, før Man veed, hvor Man skal be
gynde, og da det forsaavidt er unægteligt, at Man altid »maa
begynde med Noget,« være det mig tilladt ogsaa derom at yttre
mine Tanker.
Var vi nemlig Døvst umm e , da er det klart, vi kunde aldrig
tiltale Folket, men er vi kun lydhøre, da vil selv en lille Meen
paa Mælet være taalelig, deels fordi Folk ikke regner det saa
nøie, naar Man kun siger Noget, de gider hørt, og deels fordi vi
da ved flittig Samtale, baade indbyrdes og med Folket, kan
lære at tale meget bedre og klarere end vi giør nu, saa det giæl
der kun om den Tro, der flytter Bjerge, den Tro, at hele Folke
livets Hemmelighed stikker i en levende Brug af Moders
maalet til Andet end Hverdags-Snak. Nu at ville paanøde No
gen denne Tro, enten med Fornuft-Slutninger eller historiske
Vidnesbyrd, var vist nok forgiæves, men har vi blot en dunkel
Formodning om, at Folkeliv og Modersmaal staae i meget
nøie Forbindelse, da kan vi jo dog sagtens lukke Munden op,
og see hvad der vil komme ud deraf, og Modersmaalet og
Folkelivet med deres Historie er baade saa dybe og dunkle,
at hvem der har Lyst til at tale sammen om dem, kan aldrig
fattes Stof. Betænke vi desuden, at Rigdom og Styrke i Mo
dersmaalet, hvad de saa end ellers er, unægtelig er meget
nyttige ikke blot paa en Prækestol og et Catheder, hvor vi saa
tidt smertelig maa savne dem, og ei blot i Folkeraadet, hvor
Man ei endnu synes at have opdaget dem, men under alle Livets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
