Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiærminder
321
ger en Udmærkelse, der vil være ligesaa passende, skiøn og
uforglemmelig, som den var uventet og falder nuomstunder
vanskelig. Det kommer nemlig her slet ikke an paa at Bønderne
bære den elskede Konges Støv den hele Vei fra Friheds-Støtten
til Grav-Kapellet, men kun derpaa, at de virkelig bære det, saa
Ingen kan sige, det var kun en Flyve-Grille, men Folket selv
faae Troen i Hænderne paa, at de elske den Hensovne.
Dog, selv om Frederik den Sjettes jordiske Levninger,
for Etikettens Skyld, ei skulde falde i saa gode Hænder, som
Menigmands de godvillig udstrakte unægtelig er, saa er dog, i
mine Øine, Frederik den Sjette ved det blotte, velmeente
og umistænkelige Tilbud aandelig baaret paa Hænderne af Fol
ket til sit Hvilested, baaret afSællands Bønder, som Ingen,
det viveed, udenFrodeFredegod ogValdemar den Store,
og er det nu kun sandt, at han fortjende den Udmærkelse, bedre
selv end Valde m a r, fortjende den saa godt som nogen Frode
kunde ; da kan Ingen nævne et bedre Varsel for et udødeligt
Navn og en velsignet Ihukommelse, end hvad der selv er Pant
derpaa og Begyndelse deraf; thi en saadan Ligbegængelse vil
ikke blot uopløselig sammenslynge hans Navn med Frode og
Valdemars, men er i vore Dage saa himmelfalden, at den
levende minder om Balder, den almindelig Elskedes, ved hvis
Baal selv Rimthusser græd.
Ja m. H. Bøndernes Drift til at være Frederik den Sjettes
Ligbærere kalder jeg en herlig Indskydelse af Dannemarks
Skyts-Engel, der lover Danskheden Lykke og Held, og jeg veed
Intet, der saa naturlig og liflig kunde skiænket min Følelse for
Fremtid og Fortid, mit Haab og Minde, den Ligevægt, jeg aldrig
ivrigere kunde ønske dem, end i disse Øieblikke, da det er mig
en Trang at dvæle ved Frederik den Sjettes Minde og yde
min Skærv til at befæste det hos den Slægt, der efter Naturens
Orden skal staae ved vore Grave, men maa, for at staae der
værdig, stige mens vi dale, staae aandelig paa vore Skuldre, og
hjertelig i Mindet lade de forbigangne Slægter leve med sig,
som de Forbilleder, der spaae om Fuldendelsen, og som de
skjulte Aarsager, der skal forklares af deres Virkninger.
Skuer jeg saaledes tilbage paa det lange Tidsrum af meer end
et halvt Aarhundrede, der i Danmarks Historie skal føre
Navn efter Frederik den Sjette, da seer jeg ikke blot hvad
for alle Samtidige var umiskiendeligt : en uafbrudt Række af
Beviserpaa denne ægte Skjoldungs Livsalighed, kongelige Stand
haftighed og utrøttelige Anstrængelse for Alt hvad der i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
