Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiærminder
332
Er det nu sandt, hvad jeg her, indtil videre, maa forudsætte
som en afgjort Sag og historisk Kiendsgierning, at der under
Frederik den Sjettes Styrelse kom nyt Liv i Modersmaa
let, Folkesangen og Fædrenes Ihukommelse, da følger
det vel ikke af sig selv, at han derfor stod i et levende og
inderligt Forhold til dem, men da ingen Dansk Konge i
mange Aarhundrede er blevet saa lydelig og liflig besunget paa
Modersmaalet, saa kiærlig fulgt til Jorde og saa forsikkret om
et levende Minde, saa kan jeg umuelig tåge i Betænkning at
sige, der gik og der gaacr Syn for Sagn, at Frederik den
Sjette stod i et levende, ægteskabeligt Forhold til vort Moders
maal, og i et levende, faderligt Forhold til den folkelige Sang
og mindelige Tale paa Modersmaalet, derfor græd de ved hans
Baare og skal bestandig ære og takke ham i hans Grav!
Hermed vil jeg nu vist ikke sige, at Gienfødelsen eller Op
livelsen af alt det Folkelige hos os var Kongens eget Værk,
thi jeg har aldrig dulgt, vil ikke heller dølge, at dertil udkræves
en langt høiere Kraft end der hviler selv i den enevældigste
Konges Haand, saa naar Jordens Mægtige vil være Skaber-
Aander, da bliver Skabningen derefter, idelt Fuskeri, som, naar
det glimrer mest, er dog kun Skin; men jeg vil dog ikke blot
sige, hvad der er Alle vitterligt, at denne Folke-Aandens Opli
velse tilsigtedes og understøttenes af Kongen, men at, efter min
Overbeviisning, var den kun muelig under en i alle Maader
saa livsalig og folkelig Konge, som Frederik den Sjette.
Ja m. H. for at begynde fra Vuggen, da mistede Frederik
den Sjette sin kiødelige Moder saa tidlig og under saadanne
Omstændigheder, at vi vel maae sige : han kiendte ingen anden
Moder end Danmark, derfor blev ogsaa Dansk hans Mo
dersmaal og som Kongens Modersmaal kom det jo ogsaa paa
Thronen. Dette vilde nu vist nok kun være et Ordspil, eller
Thronbestigelsen vilde i alt Fald kun været en forfængelig Ære,
hvis der ikke havde været mere Dansk hos Kongen end Tungen,
men dog var Tungens Danskhed ogsaa nødvendig, naar ikke
hans Danske Hjerte skulde være stumt og magtesløst; thi det
er ingenlunde Nok, at en Konge forstaaer sit Folk, som man
forstaaer en Fremmed, paa hvis Sprog man kan udtrykke sig
til Husbehov, nei, Folkets Modersmaal maa ogsaa være Kon
gens, om de skal finde en Fader paa Thronen, og alle andre
Sprog maa Han betragte som »fremmede,* hvis Han skal lade
Folkets Hjertelag, Tankegang og Talemaade vederfares Ret.
De veed m. H. jeg er langtfra at sige, der under Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
