Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiærminder
saalænge jeg har nogen Røst ; thi at levende Tale om Ham og
Hans mange mærkværdige, vel ei sjelden mørke, stormende,
hardtad fortvivlede, men dog i det Hele milde og frugtbare,
klangfulde, konstrige, lyssvangre Dage, vil aldrig fattes Øre paa
Marken, det er jeg vis paa, det stadfæster ogsaa Kredsen, der i
denne Time lyttede. Under saa lykkelige Varsler vil jeg da paa
Kong Fred riks Fødselsdag høitidelig spaae Hans Navn og
Ihukommelse en folkelig, en ligesaa gavnlig og glædelig, som
høilovlig og ærefuld Udødelighed paa de Danske Øer; men
for at De strax kan følge Skjaldens Tankegang, maa jeg bede
Dem erindre, at vor gamle Kong Skjold ikke blot, efter vore
egne Sagn, bandt Bjørnen i Skoven med sit Bælte og var et
Mønster paa Livsalighed, og var, efter Islændernes Sagn, en
Søn af Odin, der til Folkets Glæde først reiste Kongestol i
Leire, men at, efter Angel-Sachsernes høipoetiske Sagn,
kom Skjold i sin spæde Barndom seilende til en af vore Øer,
paa et Skib, hvor han var den eneste levende Sjæl, lagt i Kreds
af Vaaben og Klenodier, og sovende sødelig med en Kornneg
til Hovedpude. De Danske, fortæller Sagnet, var dengang
kongeløse, stædt i Vaande, saae i det himmelsendte Barn
deres Skytsaand, kaldte ham Skjold til Skiærm, opfostrede
ham til deres Konge og henlevede mange lykkelige Aar under
hans Septer; men da han var hensovet, maatte de, efter hans
sidste Villie, til deres Kvide, lade ham fare, ligesom han var
kommet, og Mage til Afsked vidste man ei af at sige, da S kj old
foer sovende bort paa det herlig udrustede men folkeløse Skib,
mens de Danske fra Klinten bød ham Farvel med Sang og
Klage, saalænge de end kunde øine Seil i Raa.
Dette stod Skjalden levende for Øie, da han kvad :
Hvem reiser bort saa seent i Kveld,
Og med saa stolt et Følge?
Hvem giælder Dannemarks Farvel:
Skyhøie Tone-Bølge,
Hvis Mage kun i Hedenold
Var Dannemænds Farvel til Skjold?
Løb Skib paany fra Gudhjems Kyst
Nu ind i I ssefjorden,
Saa kongelig og dog saa tyst,
Som Hjertet slaaer i Norden,
Med Axekrands af Gudehøst,
Med Kongesøn til Folketrøst?
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
