Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjalde-Blik
353
saa naar den ældgamle Danskhed uddøde, da kunde hvad
der afløste den vel tiltage sig dens Navn, men aldrig bære det
med Rette, da det i Tidens Løb var Ingen af de tomme Titler,
som passe Alle lige godt, men var Udtrykket for et eget Folke
liv, kiendeligt fra alle Andre, og, jeg tør lægge til, yndigere og
elskeligere end nogen anden Green af Menneske-Livet i sin blot
naturlige Skikkelse. Ja, jeg kan og maa endog føie til, at hid
indtil haver Herren hjulpet, saa den ældgamle Danskhed ud
døde hverken for længe siden, eller nys med vor gamle, livsalige
Konge, men lever endnu, om end for det meste svagt og sygelig,
i mangfoldige Hjerter og paa saa mange Tunger, som endnu
med Liv og Lyst tale vort ældgamle, dybe og deilige Moders
maal, saa jeg tør godt haabe at den ældgamle Danskhed skal,
ved Ham, som er mægtig i de Svage, blive endnu meget ældre
end Nogen af os, og med Æren bære sit Navn til de sildigste
Tider.
Naar jeg derfor paa denne Nyaarsdag siger : det Gamle gik
forbi, see, Alt er blevet nyt, da er det ikke af Verden men af
Apostelen Paulus jeg laaner dette Ord, ei til at udraabe Her
rens Skam og Kirkens Undergang, men netop for, til Hans Ære
og Hans Folks Glæde, at forkynde Hans underlige Gierning,
som fornyer sit Folks Kraft og giør dem unge igien som Ørnen,
og tillige for at minde om, hvor underlig og glædelig det Chri
stelige og det Folkelige følges ad i disse Landemærker,
saa ligesom de Begge med hinanden syndes forældede og kald
tes udlevede, ja døde og magtesløse, saaledes skal de og Begge
med hinanden sees oplivede, foryngede, fornyede i en forklaret
Skikkelse.
Ja, mine Venner! vel har Ordet om det Gamles Afløsning af
det Ny i Pauli Mund en langt dybere Betydning end jeg her
kan forbinde dermed, naar jeg skal tale Sandhed om Fornyel
sen hos os; thi han taler aabenbar om det gamle Menneske
med alle dets vildfarende Begiæringer, som det Forbigangne,
det Afklædte og Aflagte, og om det ny Menneske, som er Herren
fra Himlen, der vil boe i sine Troende og vandre i dem, saa der
oprinder et nyt Levnets-Løb i Sandheds Retfærdighed og Hel
lighed; men dog mener han dermed ingenlunde, at den gamle
Menneske-Natur, som Gud skabde fra Begyndelsen i sit Billede
og efter sin Lignelse, at den skulde være aflagt og tilintetgjort
hos de rette Christne, der ikke mere leve deres eget Liv, men
Hans, som er død og opstanden for os. Nei, Gud sendte sin
Søn, født af en Kvinde, ikke til at fordærve men til at frelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
