Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjalde-Blik
359
Til Maigildet
(i Danske Samfund.)
Mine Herrer!
Det er en meget kold Mai, vi har i Aar, saa De har vist mær
ket, saavelsom jeg, det er vanskeligt at holde sig varm, vistnok
ikke fordi det i Grunden er blevet koldere end før, men fordi
man nu engang regner paa, det maa blive Sommer, om ikke
idag, saa dog imorgen, og undseer sig ved enten at lægge i Kak
kelovnen eller tåge sine Vinterklæder paa igien ; og at alt dette
giælder ligesaavel indvortes som udvortes, synes ogsaa klart af
denne Indledning til en Tale om den 28de Mai, som ei lettelig
kunde klinge koldere. Men hvad jeg trøster mig ved i denne
Tid, naar jeg bogstavelig sidder og fryser med Pennen i Haan
den, det vil jeg ogsaa trøste mig ved her, hvor Ordet synes nær
ved at fryse paa Læberne, og det er den gamle Tale, at en kold
Mai giør en varm Vinter.
Ja m. H. det nyttede jo slet ikke, om jeg vilde lade, som
Hovedstaden glødede enten for det Danske Folkeraad, Fre
derik den Sjette sammenkaldte, eller for Majestæternes Sølv-
Bryllup, eller for Udsigten til Christian den Ottendes og
CarolineAmalies kronede Dage; thi for ikke engang at tale
om Dagbladene, vidnerjo Politi-Plakaterne ogPoliti-Betjenterne
saa høirøstet derimod, at jeg, som er meget bange for Politiet,
maa finde det klogest at lade dem beholde Ret.
Det nyttede ligesaalidt, om jeg vilde udøse min Harme over
den Kulde, jeg, blandt andet for Politiets Skyld, ikke tør nægte ;
thi jo varmere jeg gjorde det, des koldere maatte jeg vente, man
vilde svare mig høit eller lavt: ja, det kan være meget ærlig sagt
af Præsten ved Vartou, som ovenikiøbet blev Ridder ved Sølv-
Brylluppet; men det giør dog hverken Tilstanden friere, Udsig
ten lysere eller Folk gladere.
Derimod at tale frit og aabenhjertig under Christian den
Ottende i samme Retning og i samme Tone, som De veed,
jeg talde under Frederik den Sjette, da jeg hverken var Præst
ved Vartou eller Ridder af Dannebrog, det kan dog muelig nytte
lidt, og jeg har lært at nøies, naar jeg blot imens jeg taler tør
nære Haabet om, at denjævne, gammeldags Tone, hvori Fædrene
lands-Kiærligheden hos mig naturlig udtrykker sig, skal dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
