Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjalde-Blik
362
min Sang, min Kamp og mit Haab skulde leve i kiærlig Erin
dring.
See, alt dette kom til at staae levende for mig idag, da jeg
havde lovet at tale om Folke-Raadet, der baade er det Nær
meste af de lykkelige Varsler for Danmarks Fremtid, og kroner
dem ret egenlig, som en udsprunget Maibøg med Dannebrog i
Toppen ; thi Folke-Raadets Oprettelse af det bedste Hjerte, der
kan slaae under Kongeligt Purpur, dets Oprettelse i stille, rolige
Dage, er ikke blot det skiønneste Mindesmærke om Frederik
den Sjettes Livsalighed, men spaaer den læmpeligste og skiøn
neste Løsning af Stats-Forfatningens indviklede Knude, som
nu i alle Christenhedens Riger er den store og vanskelige Op
gave. Ja m. H. saalænge jeg kan røre Tungen, vil jeg tale frit
og aabent, efter min bedste Overbeviisning, om Fædrenelandets
Tarv, uden ængstelig at spørge hvad der for Øieblikket vil tæk
kes enten Høie eller Lave, og ligesaa uforbeholden som jeg der
for anpriser Enevolds-Magten, hvor den, som hos os, ei er
taget med Vold, men givet og skiænket af Folket, ligesaa ufor
beholden anpriser jeg Folke-Raadet, med fri Stemme over alle
Rigets Anliggender, naar det, som her, ei har reist sig i Mod
sætning til Kongen, men er Hans eget folkelige Storværk. Naar
jeg derfor roser Frederik den Sjette i hans Grav, som jeg
roste Ham paa Hans Throne, for det herlige Middel, han op
dagede til at oplyse Regieringen om Folkets Ønsker og Landets
Tarv, til stedse fastere at sammenknytte Øvrighed og Under
saatter og oplive den Almeen-Aand, der maa besjæle os, naar
vi skal søge og ramme det almindelige Bedste; da roser jeg ham
langt mindre for hvad han lovede end for hvad han holdt. At
nemlig Frederik den Sjette i Mai 1831 lovede Danmark et
saadant Folkeraad, det veed vi nu, maa ingenlunde sammen
lignes med de store Løfter, man andensteds gav Folkene efter
Julidagene i Paris, under den Belgiske og Polske Op
stand; men det veed vi dog kun, fordi Frederik den Sjette,
tre Aar senere, da Alting viste at Skrækken til Hove havde sat
sig, og da den Smule Bevægelse, man hermde havde sporet,
var ganske forbi, at Han da lagde Haand paa Værket og udfør
de det trolig i den samme dristige og ædle Stil, som det var
lovet, kun det er ham til udødelig Ære, men det er ogsaa, for
hvem der har mindste historisk Blik, den sikkerste Borgen for
Indretningens Fasthed og Bestandighed, og, for hvem der har
mindste Tro til det Danske Hjerte, det lykkeligste Varsel for
Enighed og ædel Kappelyst mellem Konge og Folk og for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
