Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindelige Kirke
374
ninger, med den sikkre Følelse, at hvordan det end hænger
sammen, var de dog sikkerlig »gjorte i Sandhed.«
Saaledes er det gaaet mig, og efterhaanden klarede denne
Følelse sig, saa jeg kan giøre mig selv Regnskab for min Paa
stand fra Begyndelsen, at Morten Luther var den Eneste af
de navnkundige Reformatorer, der reformerede i C hristi Aand,
stræbde virkelig at fornye Christi Kirkes oprindelige Skikkelse,
og gjorde et Kiæmpeskridt dertil, som ingenlunde var forgjæves,
men skal fortsættes med lignende, til Maalet naaes. Ligesom
det nemlig var i hans Kirke-Sogn Barne-Troen i den sidste
Tid havde sin eneste kiendelige Hjemstavn, i hans og hans
Børns Mund Aanden lagde »ennySang« som aabenbart Livs
tegn, og hos hans Discipler der udviklede sig en ny, kirkehi
storisk Videnskabelighed; saaledes er ogsaa hans reformatori
ske Grundsætning uforbederlig: kun at holde hardt ved Chri
sti egne Indstiftelser, Guds Aand og Ord, og lade det gaae
med Resten, som det kan, vis paa, at naar vi har den Hellig
aand, da ligger den Apostoliske Kirke ikke blot bag os, men
følger med os, og vil, naar vi kun inderlig ønske det, efterhaan
den, til vor usigelige Glæde, tilbagevinde sin oprindelige, straa
lende Skikkelse; og da Luther ikke blot vedkiendte sig denne
herlige Grundsætning, men fulgde den, saa har Feilen hos ham
aabenbar kun ligget i Forklaringen, han prøvede paa atgive,
men var ikke voxen. Dette, at Luthers Følelse, hvoretter han
reformerede, var meget dybere, end at Forstanden, han hav
de tilfælles med sit Aarhundrede, kunde udtømme den, saa vi
skal følge ham, skiøndt tidt paa andre Grunde end han angav,
derom ønskede jeg naturligviis at overbevise alle mine Medtro
ende i hele Christenheden, men maa dog især have de Nærme
ste for Øie : de Nordiske Christne, der med mig vil holde fast
ved Luthers »Tro og Daab,« vil gaae til Alters med ham,
hvor Herren er virkelig og sandelig tilstæde »efter Ordets
Lydelse,* har eller ønsker sig dog hans Aand, og glæder sig til
at samles med ham i de evige Boliger. Hvem der hæver sig
over Luther og hans Reformation, hans Psalmer og lille
Catechismus, kan mine Oplysninger ikke tilfredsstille, og
hvem der nægter eller betvivler, at Jesus Christus er Gud
faders eenbaarne Søn og har virkelig stiftet en Kirke paa
Jorden, som skal vare Verden ud: et Troe s, Haabs og Kiær
ligheds Samfund, som skal aldrig opløses, men forklares til
det »skinner som Solen i Faderens Rige,« ham har jeg her slet
ikke med at giøre, thi det foru ds ætt er jeg uden alt Beviis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
