- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
408

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Daaben efter Christi Indstiftelse
408
Det var derfor maaske en Feil af mig, at jeg begyndte mine
»Kirkelige Oplysninger« med en Afhandling om »Kirken, « som
de Levende ikke behøve og de Døde umulig kan fatte; men
Feilen var i alt Fald mig uundgaaelig, og skade kunde det da
vel heller ikke at minde Medlevende om, hvorlangt det er fra,
at Dødning-Kirken har enten Herren eller Skriften paa sin Side,
og jeg skal nu ved Daaben stræbe, saavidt muligt, udelukkende
at have de Guds Børn for Øie, som ikke tvivle om, at til et
virkeligt Barneliv hører en virkelig Fødsel, til en virkelig Fød
sel en virkelig og levende Moder, og til himmelsk Børne-Ret en
udtrykkelig Erklæring af Gud til os, tvivle ikke paa Noget
af dette, men er kun i Uvished om, Hvad der egenlig giør
Daaben til et Gjenfødelsens Bad. Jeg siger: saavidt mulig
vil jeg her see bort fra dem, der enten mene, at de er Alle Guds
Børn, som Præsterne kalde saa, eller at man kan giøre sig selv
dertil, naar man kun lader Christus have Navn derfor; thi deels
tør jeg dog ikke undlade alt Hensyn paa dem, der, med eller
mod deres Villie, forvirre de Vankundige og forskrække de
Bange, og deels er Fristelsen til at giøre formeget deraf, især
med Pennen i Haanden, saa stor, at jeg ei tør haabe hvert Øie
blik at overvinde den.
Det være da sagt med Forord, at jeg her ikke skriver til Jø
der, Tyrker eller Hedninger om Daaben, men til Christne,
altsaa ikke til dem, der vel kalde sig Christne, men ere det ikke,
men kun til dem, der med Morten Luther i al Enfoldighed
troe paa Gud-Fader vor Skaber, Gud-Søn vor Frelsen, og Gud
den Hellig-Aand vor Helliggjører, efter Ordets Lydelse i vore
tre Troes-Artikler, og som i de høiværdige Sacramenter, Daa
ben og Nadveren, efter vor Herres Jesu Christi egen Indstif
telse, see ikke nøgne Tegn og Ceremonier, men guddommelige
Naademidler, hvorved vi gienfødes og opfødes til det evige Liv i
Guds Rige. Kun til disse mine Sydskende i Herren vil jeg skrive
om den fælles Tro og.Daab, som den eneste Grundvold for vort
christelige Kirke-Samfund og Kilden til al vor Børne-Ret i Guds
Huus og Borger-Ret i Guds Rige. Kun til Disse, faa eller mange,
vender jeg mig her, ikke fordi jeg ringeagter noget Menneske,
der alvorlig søger Sandhed, men fordi det ikke nytter at skrive
til Andre om de Christelige Hemmeligheder, som Naade-
Midlerne unægtelig er, da det ikke er ved at betragte det Syn
lige, vi faae en christelig Forestilling om dem, men kun ved at
betragte det Usynlige, der kun er noget Virkeligt for os,
naar det er virksomt i os, som »Ordet* kun er i de Troende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free