Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daaben efter Christi Indstiftelse
•
410
Først maa jeg da bede disse mine Jævn-Christne altid at
tænke sig »Troen og Daaben* uopløselig forbundne, naar de
vil giøre sig Rede for, hvad der hører til en ægte christelig
Daabs Væsen og Virksomhed, thi kun ved at betragte dem
udenfor denne Sammenhæng er de Christnes Tanker om begge
Dele efterhaanden blevet saa forvirrede, at man maatte fortvivle
om at see raadet Bod derpaa, naar ikke det »store Lys« stod
midt iblandt os, og den Aand, som «ledsager til al Sandhede
var udsendt til at »blive hos os;« men nu veed vi, at Herrens
Huus kan ikke have taget übodelig Skade, den Menighed, der
skal » forvandles fra Klarhed til Klarhed,« kan umuelig tabe sig
i Skygge-Dalene, den maa giennemvandre mellem den gradvise
Forklarelses Bjerge, og derfor kan vi trøstig arbeide paa Oplys
ningen, hvor utilstrækkelige end Midlerne, vi kan raade over,
baade synes og er til det store Øiemed.
I Middelalderen er det klart, Mange ansaae Daaben
ude n Tro for et Naademiddel, der kunde føre ind i Himme
riges Rige, men i Nyaars-Tiden blev det sædvanligere at ansee
Troen udenDaab for det ufeilbare Saligheds-Middel, og det
er ikke værdt at trættes om, hvilken Vildfarelse der er den stør
ste eller med Skriften mindst forligelige; thi naar »Troen og
Daaben« kun i Forening bevirke vor Salighed, da er Afvigelsen
til begge Sider en Udskeielse fra » Livets Vei,« hvoraf en døde
lig Sygdom udspringer, og naar man trøster sig over aandelig
Død ved Skriftens Medhold, da er det aabenbar, som om man
vilde trøste sig over den legemlige Død med et ufeilbart Læge-
Raad, skiøndt den paafulgte Død uimodsigelig beviste, at enten
var Raadet ikke ufeilbart, eller ogsaa var det ilde brugt.
Det er saaledes klart nok, at Skriften ei giver den Papistiske
Indbildning om Daabens saliggiørende Virkning uden Hensyn
paa Troen mindste Medhold, og at det derimod let kan synes,
som den modsatte Indbildning om Saliggiørelse vedTroen, uden
Hensyn paa Daaben, lod sig temmelig godt forlige med Skrif
ten ; men da al Erfaring baade i det Store og i det Smaa vil
lære, at begge Indbildninger staae lige fiendtlig mod Christen
dommens levende Tilegnelse eller Livet i Christus, saa maatte
vi være store Daarer, om vi vilde pukke paa Skriften, hvor Er
faring lærer os, at havde vi ikke misforstaaet den, da maatte
dens Raad været uefterretteligt.
Det er jo noksom bekiendt, baade at Daaben nævnes i Skrif
ten som et Saligheds-Middel (1 Pet. 3), at den sammenføies med
Herren og Aanden, Troen og Haabet, som en nødvendig Deel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
